REGISTRANT - Registrantområder - Indre by


		Grubehuse af denne type er fundet flere steder i Århus. Det nedgravede hus var almindeligt i vikingetids bebyggelser. Tegning: Fl. Bau.
		Den ældste påviste gade lavet af triesveller. Gaden forløb langs volden og blev senere dukket i forbindelse med voldens udvidelse.
De større huse har naturligvis også været benyttede i Århus, og enkeltfund og iagttagelser af kulturfag tyder på, at disse skal søges i området ned mod Skolegade, således at de fundne grubehuse alene udgør en bagbebyggelse til en mere intens bebyggelse nær havnen, hvor også byens ældste handelsplads lå. At den centrale vikingebebyggelse lå i dette område, underbygges af et fænomen, som er iagttaget inden for volden. I området fra Store Torv og nordpå til volden, samt området nord for kirken, synes ikke at have ligget huse i byens ældste tid. Udgravningerne har vist, at der oven på den oprindelige muldoverflade kun er få og spredte spor fra vikingetid. Der synes således at være tale om et stort åbent område, der gennem hele vikingetiden har været friholdt med bebyggelsen placeret langs åen og stranden. Den åbne plads må være udtryk for en regulær planlægning, og sammen med den stærke befæstning tyder det på, at Århus fra begyndelsen er anlagt som et kongeligt militært anlæg - en borg - hvis placering ved havet kan have haft militær betydning udover lokalområdet. Blev Århus anlagt som led i samlingen af det danske rige i første halvdel af 900- årene?	Vi ved det ikke, men noget kunne tyde på det. Den åbne plads kunne være forbeholdt militære funktioner, hvor man fra tid til anden kunne samle hærstyrker, men den kunne også huse beboere fra oplandet i urotider, og dermed virke som tilflugtsborg. De skriftlige kilder fortæller om en række slag i omegnen af Århus, hvor byen netop benyttes som udgangspunkt. Således opholder Svend Estridsen og hæren sig i Århus før et af de mange slag mod Magnus. Militæret alene udgjorde ikke byen, men den fremragende beskyttelse, der lå i befæstningen, trak naturligt nok mange handelsfolk og håndværkere til fra fremmede egne, hvilket de mange fund af udenlandske genstande bevidner. Beskyttelsen trak endvidere kirken til byen. Så tidligt som 948 nævnes en biskop i Århus, og en kirke har vel hørt med. Dens placering kendes ikke, men den har måske været placeret uden for voldbyen på det sted, hvor den senere 1000-tals domkirke kom til at ligge under den nuværende Vor Frue. 900-årenes borgby skabte grundlaget for en driftig handelsby i 1000-årene, men stadig havde byen militær betydning. Der slås mønter under kongerne Hardeknud og	Magnus den Gode, og for første gang læser man her byens ældste navn AROS. Ikke mindre end seks runesten fundet i byen fortæller om betydelige Århusboere, og bremerklerken Adam skriver om byen, at den er udskibningshavn, når man skal til Fyn, Sjælland, Skåne eller helt op til Norge. Bybilledet ændrer sig i 1000-årene med to forandringer, begge i området vest for den befæstede by. Efter stiftsreorganiseringen i 1060 får Århus igen den bispestol, der blev nedlagt i 988, og nogle årtier senere påbegyndes opførelsen af en stor domkirke i kildekalk. Af domkirken er endnu bevaret den smukke og imponerende krypt, samt dele af murværk indkapslet i den nuværende klosterkirkes teglmure. Rundt om domkirken kommer i 1000- årene en regulær bebyggelse, der er påvist i Nygadekvarteret. En bebyggelse, der synes at slutte sig til kirkens opførelse i tid. Vikingebyen Århus havde i løbet af 900- og 1000-årene fundet en form, der blev basis for den senere udvikling - en udvikling, der på mange måder skulle ændre bybilledet radikalt frem mod den regulære middelalderby.