REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

12

Forandring i 1100-årene For Århus blev 1100-årene en periode, hvor en række forandringer i bybilledet lagde op til byens transformation fra en meget landpræget vikingetids by til en betydeligt mere differentieret middelalderby.   Byens betydning som militærvigtigt sted synes opretholdt; således nævnes det hos Saxo, at byen i 1132 fungerede som krigshavn, og at byen i 1158 døjede overmåde meget ondt af vikingeoverfald.   Det er også i dette århundrede - antagelig i slutningen - at volden udbedres og gøres højere. I århundrederne derefter vedligeholdt man ikke forsvarsanlægget, der således ganske langsomt forfaldt og blev udjævnet.   I 1100-årene har byen antagelig fået sine sognekirker som supplement til den frådstensbyggede domkirke. Der kendes foruden domkirken to sognekirker, der begge er nævnt i et gavebrev fra 1203, hvor biskop Peder Vognsen skænker de to kirkers indtægter til brug for domkirkens præsters beklædning. Det drejer sig om Set. Oluf og den middelalderlige Vor Frue, begge beliggende uden for den gamle voldkransede by.   Skt. Olufs beliggenhed er kendt gennem en arkæologisk undersøgelse i 1947- 48 og i 1980. Kirken lå umiddelbart uden for voldene på Mejlgades østside og blev opgivet som sognekirke i 1548, da kirken styrtede sammen. Af størrelse var kirken oprindelig som de omkringliggende landsbykirker, f.eks. Lisbjerg, men i løbet af middelalderen blev den forsynet med flere tilbygninger. Udgravningerne viste ikke mange detaljer, men forekomsten af tegl i fundamenterne viser, at stenkirken ikke kan være opført før tidligst o. 1200. Begravelser under fundamenterne antyder dog, at der på stedet kan ligge rester af en ældre kirkebygning, der endnu ikke er påvist.    Vor Frue kirke er nævnt i samme gavebrev fra Peder Vognsen, men modsat Skt. Oluf kendes dens beliggenhed ikke. Tidligere ville man placere denne sognekirke på Brobjerg, men meget tyder på, at den skal søges i området omkring Mølleparkens bibliotek, hvor man gennem tiden har fundet begravelser. En ret sen oplysning fra 1661 fortæller, at Vor Frue Kirke lå på Møllekirkegården, og det tyder på, at vi her kan		Århus med angivelse af de middelalderlige kirkelige institutioner. Med grå tone angivet det gamle voldforløb. l. Domkirken, 2. Bispegården, 3. Kapitelhus, 4. Sognekirken Skt. Oluf, 5. Dominikanerklosteret (sortebrødrene), 6. Den formodede placering, af sognekirken Vor Frue, 7. Karmeliterklosteret, 8. Skt. Karens Gård, 9. Helligåndshuset, 10. Katedralskolen.
		Rekonstruktion af Århus ved slutningen af 1100-årene. I. Domkirken Skt. Nicolai, 2. Sognekirken Skt. Oluf, 3. Sognekirken Vor Frue, 4. Trekapellet, hvor Hellig Niels begravedes. Dets placering er helt ukendt. 5. Mallen, der kan vare anlagt i 1100-årene.
		finde byens anden middelalderlige sognekirke.   Kirkernes placering udenfor den befæstede by tyder på, at man endnu på dette tidspunkt ønskede at friholde plads indenfor voldene. Imidlertid		synes en enkelt kirkelig bygning at være blevet placeret inde i byen, nemlig et trækapel. Kapellet nævnes i forbindelse med den folkelige helgen Niels, der ved sin død ønskede at blive begravet i »trækapellet ved