REGISTRANT - Registrantområder - Indre by | 2 |
Forord | ||||
Efterkrigstiden har været præget af omfattende
industrialiseret byggeri og trafikal
ekspansion, som har sat sit stærke
præg på mange danske købstadsmiljøer.
Denne dynamik har - sin fortræffelighed
ufortalt - ofte ændret bycentrene totalt
på bekostning af interessante historiske
miljøer, men i takt med stagnation i
byudviklingen og dermed nybyggeriet er
offentlighedens interesse i voksende
omfang vendt mod de eksisterende byområders
fornyelse. Århus byråd tiltrådte i december 1965 en dispositionsplan for den indre by. Denne plan erindres næppe af mange i dag, men var dog bemærkelsesværdig derved, at den betød starten på de bestræbelser, som fra byens side i stigende grad er udfoldet for at kortlægge og beskrive bygnings- og miljøkvaliteter i Århus. Udviklingen fra 1950'ernes aldrig gennemførte Nye hovedgade-projekt, der dramatisk skar sig vej gennem det historiske Århus, til dispositionsplanen fra 1965 markerer en holdningsændring. Byrådet havde i forbindelse med dispositionsplanarbejdet knyttet et uvildigt ad-hoc udvalg til sig. Dette sagkyndige udvalg bidrog med en betænkning, der påpegede en række problemstillinger vedrørende byens miljø og historiske arkitektur. Erfaringerne herfra fik byrådet til i 1968 at nedsætte et permanent udvalg for bygnings- og miljøbevaring, og denne udvalgsfunktion har bestået siden. Udvalget består af fire |
personer,
der
skal være
sagkyndige i arkitektur og byhistorie.
De vælges af byrådet for fire år
ad gangen efter indstilling fra henholdsvis
Arkitektskolen i Aarhus, Danske
Arkitekters Landsforbund, Århus Byhistoriske
Udvalg og Foreningen for
Bykultur i Århus. Medlemmerne er i
indeværende byrådsperiode: Professor,
arkitekt m.a.a. Johannes Exner (formand),
arkitekt m.a.a. Olaf Lind, museumsoverinspektør
Gunner Rasmussen
og bygningskonstruktør N. J. Israelsen.
Udvalgets sekretariatsarbejde varetages
af stadsarkitektens kontor. Kommissoriet pålægger udvalget at fremkomme med forslag vedrørende bevaring af bygninger og miljøer i Århus, at afgive udtalelser til magistratens 2. afd. i forbindelse med såvel byggesager som byplanlægning i områder, der omfattes af udvalgets bevaringsplaner, samt i sager vedrørende bygninger og planlægning i andre områder med en karakter, der kræver særlig hensyntagen. Disse opgaver varetages gennem regelmæssig mødeaktivitet, registrering »i marken« samt udgivelse af ajourførte bevaringsplaner, for midtbyen, hvoraf den foreliggende er nr. tre i rækken. Denne tredie bevaringsplan er udvidet betydeligt i forhold til de foregående. Dette gælder såvel beskrivelsen af den byhistoriske udvikling som de enkelte gader, torve og huse. Systematik og udstyr er tilpasset magistratens 2. afdelings serie af registranter for karrékvartererne, idet man hermed på nogenlunde ensartet grundlag vil have tilvejebragt et |
meget
gennemarbejdet basismateriale
for den kommende planlægning
og byfornyelse inden for ringgaderne.
Udvalget har i øvrigt deltaget i
udviklingen af det klassifikationssystem,
som kvarterregistranterne er baseret på.
Bevaringsplanen for midtbyen adskiller
sig væsentligst fra disse ved udelukkende
at fokusere på decideret bevaringsværdige
bygninger og miljøer. Af kortbilaget
fremgår, hvorledes klassificeringen
er foretaget. Det skal understreges, at planen alene er vejledende. Den pålægger således ingen grundejere særlige forpligtelser udover, hvad der allerede måtte være af lokalplanbestemmmelser, tinglyste deklarationer, fredninger efter bygningsfredningsloven eller lignende. Materialet skal udelukkende betragtes som et redskab for såvel offentlige myndigheder som private, der har interesse eller behov for et nøjere kendskab til byens arkitekturhistoriske og miljømæssige kvaliteter. Lovgivning og privat initiativ medfører i disse år et vældigt opsving inden for byfornyelse og bygningsrenovering. Det er væsentligt for byen at sikre sin hovedstruktur, sine miljøer og sine arkitekturhistorisk betydningsfulde detaljer. Intentionen med dette materiale er at påpege hvor disse kvaliteter kommer klarest til udtryk og herigennem skabe vejledning for alle - offentlige som private - der træffer beslutninger vedrørende byens fornyelse på alle planer. |
||
Magistratens 2. afdeling |