REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

20

Arkitekturhistorisk analyse Af bygningskonstruktør, arkitekturhistoriker N. J. Israelsen
Bykortet til Peder Hansen Resens atlas fra omkring 1675 frembyder et stærkt idealiseret billede af en velbygget købstad med et middelalderligt gadenet omkring de to kirker. Næsten samtlige ejendomme er fremstillet med huse, der vender en høj opbygget gavlfront ud mod gaden. Vel, et par gavlhuse har overlevet, og en del er skjult i langt senere ombygninger, men kendes fra arkivmateriale.   Men Resens kort er tegnet få år efter svenskekrigene midt i 1600-tallet. En beskrivelse af byen fra 1661 frembyder et trøstesløst billede af en voldsom ødelæggelse. Side op og side ned kan man læse om gårde og boder, der som følge af svenskernes angreb på den forsvarsløse by lå øde og afbrændte hen. Brandskat og kontributioner medførte desuden, at den forarmede befolkning ofte ikke anede, hvorledes de skulle få deres hjem og boliger op at stå igen. Endnu 20 år senere ved beregningen afgrundtaksten i 1682 lå henved 65 af byens 464 ejendomme øde hen.   Men Resens billede af en by præget af en ret ensartet bebyggelse med gavlhuse som dominerende faktor svarer heller ikke til virkeligheden. Et matrikelkort fra 1864 viser ganske vist tilstedeværelsen af adskillige gavlhuse på de smalle og dybe grunde i Mejlgade. Men af de 65 ejendomme, som fandtes i Mejlgade i 1661, var de tolv udfyldt med 42 udlejningsboder.   Ved brandtaksationen i 1801 var der i Mejlgade otte anselige gårde, hvor en beskeden forbygning på fire til fem fag incl. en port var domineret af en sidelænge på 16-24 fag, som vendte en gavlfront ud mod		Udsnit af Resens prospekt fra 1675.
		Mejlgade 55.
		gaden. At der har været tale om bygninger fra 1500-1600-tallet ses f. eks. ved Mejlgade nr. 52, hvor det to etager høje forhus havde et øvre stokværk, der havde et fremspring på en halv meter i forhold til stuen.		Gårde med således gavlvendte sidelænger kendes også fra Vestergade, Studsgade, Skolegade og Store Torv. Eksempelvis kan nævnes domkirkens præstebolig, der lå på tværs af det nuværende