REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

21

Bispetorv umiddelbart ved den ligeledes forsvundne lutherske bispegård. Præstegården var et gavlhus på to etager, der med sine 34 fag nåede fra den smalle gyde syd for domkirken og helt over til Kannikegade. Disse højtrejste gavle har været vanskelige at vedligeholde og har i konstruktionsmæssig henseende ofte været galt udført. 1800-tallets brandmyndigheder anså dem desuden for at være farlige, da de ofte var beklædt med brædder, hvilket blev forbudt ved den nye brandlovgivning i 1832.   Vi har kun viden om få grundmurede huse fra middelalderen. Fremhæves må den vældige vestfløj til den katolske bispegård, der indtil 1780-erne lå, hvor nu Nationalbankens filial ligger. Ca. 100 år senere forsvandt som nævnt den lutherske bispegård, hvor der omkring 1920 opdagedes betydelige dele af en middelalderbygning. Derimod vides der intet om karakteren af denne gårds to hovedlænger. Af fru Christence Bryskes vældige hus »Trods Katholm« fra 1606 eksisterer i dag kun lidt af stueetagen. Et par steder i Vestergade nr. 3 og nr. 4 har vi arkivalske vidnesbyrd om gavlvendte bygninger af bindingsværk, hvor gavlene mod Vestergade var opført i grundmur. Kælderen under Store Torv nr. 3 kan tidligst være opført omkring 1600. Den har i øvrigt været betydeligt større og som den tidligere forbygnings grundmurede forside omfattet tretten fag (ca. atten m).   Bindingsværket Et par steder i bykernen, nemlig i gårdene Mejlgade nr. 25 og nr.		43, træffes endnu bygninger med egebindingsværk fra midten af 1500-tallet. I samme fornemme gade brændte i 1882 gården nr. 55, hvori der fandtes bygninger dateret til 1552. På en tegning af marinemaleren Chr. Blache ses i billedets venstre side en sidelænge med umådeligt lange knægte under tagudhænget, konstruktionsenkeltheder, som på ingen måde modsiger en sådan tidlig datering. Den knægtbyggede hovedfløj må nok være opført omkring 1600-tallet.   Adskillige af byens gamle bindingsværkshuse er dog blevet nedrevet eller ombygget så tidligt, at intet illustrationsmateriale kan være forskningen til nogen hjælp. Dette gælder f. eks. for Studsgade nr. 29, Mejlgade nr. 42-44 og nr. 50-52.   Oprettelsen af Købstadsmuseet »Den gamle By« i 1912-14 var også på landsplan et uvurderligt initiativ, der tjener Århus by og museets skaber Peter Holm til uvisnelig ære. Thi mange bygninger af stor værdi, som ellers ville være forsvundet, har her kunnet overleve ved en genrejsning og tillige kunnet tjene som forskningsobjekter.   Kernen i museet, Den gamle Borgmestergård fra hjørnet af Lille Torv og Immervad, var opført 1597. Den bestod af tre Høje, hvoraf de to til gaderne indtil 1783 var på tre etager. Enkle profil skårne knægte bærer etagebjælkerne, og udfyldningstømmeret herimellem er høvlet i et hulstavsprofil. Gården synes i øvrigt at være mellem de ældste i landet med svalegang.   Adskillige prægtige gamle bygninger fra højrenæssancen		opført i bindingsværk er nedbrudt, og kun ganske få enkeltheder er bevaret i »Den gamle By«.   Bygningen Store Torv nr. 18,havde en enestående prægtig længe mod Badstuegade, i alt 22 fag lang, der bortset fra sætninger i grunden stod næsten uspoleret, indtil den i 1915 måtte vige for det store kompleks »Borgporten«. De ti fag, der 30 år senere blev rejst i »Den gamle By«, giver et lille begreb om det hus, som rådmand Poul Pirsen Skriver havde opført i 1593. Det prægtige tømmer er smukt tildannet med volutknægte og profilerede tømmerstykker i overgangen mellem stue og første sal. Gentagelsen heraf oppe under taget viser, at dette hus har været tænkt som et trestokværkshus, som det også var tilfældet med den lidt yngre Borgmestergård skråt overfor på Lille Torv. Længen må have været et af de allerstørste bindingsværkshuse.   På billedet af gården til Store Torv nr. 18 ses de stokværksdelte stolper i forbygningernes bagside, der her, såvel som i »Borgmestergården«, muliggjorde opbygningen af en svalegang ved indlægning af lange etagebjælker.   Højdepunktet i ornamentalt udskåret bindingsværk fra disse år nåedes her i byen i det prægtige gavlhus, der indtil 1868 lå ved hjørnet af Store Torv nr. 11 og Maren Smeds Gyde. Traditionen fortsattes langt ind i 1600-tallet. Eksempler kendes fra den stærkt ombyggede gård Skolegade nr. 15 fra 1642, hvor knægtenes forflader er smykkede med kassetteværk, medens
Store Torv 18. Længe langs Badstuegade.