REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

23

Mejlgade 19.				Vestergade 47.
Men stokværksfremspring blev forbudt i København i 1683, hvorimod det her levede videre til omkring 1808. De fem sydlige fag i Studsgade nr. 20-22 er udført fuldstændigt som i et forlængst nedrevet hus, der lå på hjørnet af Store Regnegade og St. Kongensgade. Men bedst bevaret er nok facaden i den gård på Skolegade nr. 19, som købmand Jens Rasmussen Moss lod ombygge i 1802.   I Århus Mølles gamle stuehus fra ca. 1700, som nu er kontor for »Den gamle By«, ses nok den mest prægtige form for udkragning i den mægtige gesims, hvorimod man i rene nyttebygninger, som f. eks. i den gamle Toldbod fra 1750 i købstadsmuseet, en oprindelig købmandsbod, lod sig nøje med en udkragning udført med retkantet tømmer.   Retsprotokollerne fra 1600- og 1700- tallet er yderst karrige med oplysninger om de enkelte gårdes boligkulturelle forhold og om, hvorledes man boede i de enkelte bygninger. Under istandsættelser af gamle bygninger træffes dog af og til på enkeltheder af stor betydning for opfattelsen af bygningernes indre. Under nedtagelsen af»Borgmestergården« blev således fundet vægdekorationer fra forskellige perioder, som kunne rekonstrueres under den endelige genopførelse.   I museets samlinger opbevares yderligere bygningsenkeltheder af høj kvalitet. Et smukt udskåret vindue fra omkring 1640 fandtes endnu indtil for få år siden bevaret i sidehuset til- Mejlgade nr. 43.   I Mindegade nr. 12, der meget passende blev istandsat i »Bygningsfredningsåret« 1975,		erkendtes i bygningens bagside af smukt egebindingsværk enkeltheder som typiske for 1600-tallets tradition. Vi ved, at faktisk alle husene i Mindegade blev afbrændt ved svenskernes angreb i 1659. De meget vågne arkitekter opdagede under istandsættelsen en sjælden festlig og veludført vægdekoration i stueetagens sydgavl. Den kunne aftrækkes og overføres til »Den gamle By«. Placeringen på gavlvæggen godtgjorde tilstedeværelsen af et senere fjernet brystningspanel under dekorationen. Et skifte i ejendommen fra 1690 fortæller os, at der i denne stue fandtes flere faste bænke med polstrede hynder.   Huse af grundmur Relativt sent kom der i 1700-tallet atter gang i opførelsen af grundmurede bygninger i Århus. Årsagerne hertil kan have været flere. Let adgang til brugbart egetømmer fra de store østjyske skove samt havnebyen Århus' handel med Norge og Nordtyskland kan have medvirket til, at bindingsværkstraditionen opretholdtes. En egentlig teglproduktion synes heller ikke at have fundet sted tæt ved byen. Da man i 1749 lod det nu forsvundne rådhus foran domkirken ombygge, hentede man murog tagsten fra Sønderjylland.   Til Løveapoteket på Store Torv opførte apoteker Jacob Helms i l 745 et helt nyt rokokohus, ligesom nabohuset nr. 7 fik en ny grundmuret forside. Sammen med rådhuset kom disse bygninger til at indvarsle en ny epoke i arkitekturbilledet i Århus.   Den egentlige begyndelse til opførelse af grundmurede huse i		Studsgade 20-22.
				Århus Mølles gamle stuehus.
				større stil blev gjort kort før 1800 med Nørreport nr. 20, Arkitektskolen fra 1798 og det samtidige, men forlængst nedrevne Store Torv nr. 4, Hotel Royal. Den smukke og velbevarede Arkitektskole