REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

24

Løveapoteket på Store Torv				Nørreport 20.
Mejlgade 6.				Klostergade 56
opførtes for købmand H. F. Raae, mens den dermed stærkt beslægtede bygning på torvet opførtes af den dygtige murermester J. F. Colwitz. På et noget usikkert grundlag er den kendte Horsensbygmester Anders Kruse bragt i forslag som Raaes bygmester.   Men Raae og Colwitz opførte i fællesskab 11807 den smukke, men desværre i 1880-erne nedbrudte, såkaldte General Juuls Gård i Kannikegade.   Købmand Harboe Meulengrachts smukke pakhus i Badstuegade nr. l B og forhuset til Vestergade nr. 11 repræsenterer ligeledes Louis Seizestilen, der i Århus som andetsteds markeredes ved en stramning afden forudgående barok.   Den københavnske »Harsdorff Klassicisme« kom til byen omkring 1808, og af nogenlunde bevarede monumenter kan nævnes: Mejlgade nr. 6 og Klostergade nr. 56, medens Lille		Torv nr. 2 og Fredériksgade nr. 79 er en del ombyggede. Skemaet er således opbygget: over en kraftigt markeret kælder blev pilastrene strammet ind omkring facadens hovedakse i et blændingsafsnit eller en fremtrædende midtrisalit. Subsidiært kunne en afkvaderpilastre indfattet facaderytme udtrykkes ved placering af smukt indrammede vinduer (Klostergade nr. 56). Vinduerne kunne desuden etagevis være forskelligt dimensionerede og her være af afgørende betydning for facadens udformning (Fredériksgade nr. 79).   En forenkling af empirestilen sker i løbet af 1820-erne. Her kan nævnes huse som Vestergade nr. 29 fra 1821, hvor vi for første gang ser det senere ret udbredte afrundede hjørne.   En smuk efterklang af empiren i dens overgang til senklassicisme findes i den smukt istandsatte gård Studsgade nr. 29.		Det gamle forhus af bindingsværk fra 1600-tallet blev i 1841-44 helt forandret. Forskydninger i den oprindelige byggelinie blev her udjævnet med et afrundet hjørne, ligesom facadens yderfag markeredes med risalitfremspring og klassicerende indramninger om vinduerne. Gårdfacaden er ret så enestående udformet, som en loggia med arkadefag, som er særdeles nyttige i dårligt vejr.   I 1840-erne forøgede byen sit indbyggertal med over ti procent, hvorved den overhalede Ålborg. Ligeledes var det også i dette årti, at arkitekter og bygningshåndværkere fra København fik øje på den stærkt voksende by. De bosatte sig i Århus og kom til at spille en betydelig rolle.    Fra at være Århus Mølleå's forlængede udløb blev havnen udvidet med et ydre havnebassin. Arbejder, der stedse fortsatte med voldsom kraft, sammen med den i 1862