REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

25

påbegyndte jernbanebygning, den østjyske længdebane. Banen fik sit hovedsæde i Århus og betingede sammen med havneanlæggene byens senere fantastiske udvikling.   Med huse som Mejlgade nr. 7, Studsgade nr. 33 og Mindegade nr. 8 fra 184U-rne markeres atter nye toner i facadernes udtryk. Trods de endnu beskedne dimensioner, som oftest to etager, får facaderne ved gennemløbende gesimsbånd under vinduerne, en stærk sokkelprofil og en smuk refendfugning mere styrke. Man fornemmer bygningernes tilblivelse på tegnebrædtet. Eksempelvis er facadernes opdeling nøjagtige dele af den samlede helhed.   Den tyske arkitekt K. F. Schinkel (1781-1841) var det store ideal i disse år, og den fra Tyskland indvandrede arkitekt G. F. Hetsch (1788-1864) blev efter C. F. Hansens død 1845 den toneangivende leder af Kunstakademiets arkitektskole. Arkitekt H. W. Schrøder bosatte sig i 1844 i byen. Gottlieb Bindesbøll blev i 1850 kgl. bygningsinspektør for Jylland og Fyn med bopæl i Århus, men blev allerede året efter afløst af G. G. F. Thielemann, der tidligere havde løst offentlige bygningsopgaver i Jylland.   Fri historicisme I 1850 tog den arkitektoniske udvikling en ny drejning, idet man påvirket udefra arbejdede sig væk fra den klassiske tradition og i stedet optog motiver fra middelalderen og renæssancen. Facaderne, som i en lang tid havde været pudsede, fremtrådte nu i blank mur, først i håndstrøgne sten, men senere blev med industrialismens udvikling den maskinstrøgne mursten den dominerende, den fremkom i gule og røde farver. Den tidligere nævnte G. Bindesbøll havde med Statshospitalet i Risskov foregrebet denne udvikling i 1849-52. Materialet var her gule mursten med bånd af røde sten, og bygningerne udtrykker mindelser om den gotiske renæssance, en stilefterligning, som ligeledes C. G. F. Thielemann trods sin klassiske skoling under C. F. Hansen optog adskillige steder, bedst bevaret vel i rådhuset bag domkirken fra 1858.   Det store ridehus ved Vester Allé repræsenterer endnu en		Vestergade 29.		Studsgade 29.
		Mejlgade 7.		Studsgade 33.
		Mindegade 8.
		retning, nemlig den af norditaliensk arkitektur prægede stil, der af arkitekten I. D. Herholdt var brugt ved den ældre hovedbanegård i København. Men samtidig modtog byen sydfrakommende impulser, idet		tyskerne fattede interesse for den arkitektur, der i senmiddelalderen var opstået omkring Østersøen, baltisk teglstensgotik. Flere herregårde fik nye bygninger præget af denne stil.