REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

26

Statshospitalet Risskov		Domkirkeplads 5, opført 1858 i nordisk renæssancestil med den smukke loggiaarkade som klassicerende element.
Ridehuset med de svare hjørnetinder ikke ulig Norditaliensk arkitektur fra 1400-tallet.		Fredensgade 36, Willemoes' hus i et kraftigt formsprog med fine teglenkeltheder.
eksemplet i nærheden af Århus er den i 1857 opførte store og moderne avlsgård på Wilhelmsborg. Der er vel ikke noget mærkeligt i, at herredsfogeden for Hads og Ning herred, Fr. Willemoes, straks lod baron Gyldencrones arkitekt, Gustav Ludolf Mårtens fra Kiel opføre sin flotte og højmoderne bolig ved hjørnet af Fredensgade nr. 36 og »Vejen bag om byen« (Sønder Allé).   Vekselvirkningen imellem nordisk middelalder og den vågnende interesse for norditaliensk renæssance, som opstod midt i 1800-tallet, ses ved de to huse foran domkirken, Havnegade nr. 2A og nr. 2B. På billedet er det dog endnu den vældige domkirke, der er den		absolut dominerende faktor i byens »skyline«.   En vekselvirkning mellem disse huse i blank mur og pudsede bygninger med stærkt dekorerede facader opstod i slutningen af 1850-erne og fortsatte til et stykke ind i vort århundrede. Her kan nævnes Lille Torv nr. 2, hvor etatsråd H. Meulengrachts gamle forhus fra 1816 i 1907 blev forsynet med rundbuede butiksvinduer, medens etagevinduerne fik pudsede indramninger og fordakninger. Thielemanns eget hus Nørreport nr. 24 fra 1858 har en velbevaret facade i kraftig rustikastil og smukt udførte vinduesindramninger. Stilen kaldes ofte italiensk nyrenæssance, men		det er mere korrekt at benævne den som »Hamburger Neubau« efter det album, som en gruppe arkitekter i Hamburg udgav for at vise, hvad der var opført af nybygninger efter storbranden i 1849. I øvrigt ved vi, at arkitekt H. W. Schrøder havde rejst i Tyskland.   Det er også i 1850-erne, at Århus begynder at brede sig ud over de ældgamle grænser. Nye gadeanlæg opstår, som Søndergade, Fredensgade, ligesom det nye kvarter ved Nørreport, med gader som Nørregade, Paradisgade og Knudriisgade.   Havnens udbygning og jernbaneanlæggene satte yderligere skub i byens vækst, således at indbyggerantallet, der