REGISTRANT - Registrantområder - Indre by


Hack Kampmanns teaterbygning/rå 1898-1900 med den oprindelige fine kontrast mellem de lyse sandsten og det røde murvark.		Stadsarkitektens kontor i de senere år har ladet en lang række af de gamle bygninger opmåle for med dette arbejde at bevare betydningsfulde enkeltheder. Desuden har visse gadestrækninger været genstand for skitseopmålinger. I den sidste halve snes år er der på offentligt og privat initiativ foretaget meget betydningsfulde istandsættelser af gamle gårde og huse i bykernen. Flere steder, som i husene Studsgade nr. 27- 35, handlede sagen egentlig om huse, der var indkøbt til nedrivning, et enkelt var dog fredet. Her må også nævnes den fredede gård Vestergade nr. 58, som efter mange års misligholdelse, samt en påsat brand, endelig i bygningsfredningsåret 1975 blev overtaget af en initiativrig håndværksmester, der siden har påtaget sig den krævende opgave at istandsætte den firelængede bindingsværksgårds huse. Men alt for ofte har interessemodsætninger eller mangel på planlægning været den sørgelige årsag til, at værdifulde gårdanlæg har måttet vige. Nogle få stykker smukt udskåret egetømmer er, hvad vi i dag har bevaret af to meget værdifulde og i øvrigt bygningsfredede gamle købmandsgårde. Den ene lå på Dynkarken nr. 43 og havde tilhørt den gamle købmandsslægt Malling. Gården indeholdt en del prægtige længer af egebindingsværk, foruden et smukt empirehus fra 1816, men måtte i 1959 trods alt vige for en lidt trist hegnsmur i røde mursten. Den anden gård, Åboulevarden nr. 22, blev samme år erstattet af et særdeles groft kontorhus i jernbeton. Oprettelsen af Arkitektskolen i Århus i 1965 fulgtes i 1968 af etablering af et udvalg for bygnings- og miljøbevaring, som har til opgave at følge med i, når der foretages betydelige bygningsændringer i byen. Interessen for disse problemer, der vedrører os alle, er i stærk stigning. Hvor man før begrænsede bevaringsbestræbelserne til enkelte meget gamle bygninger, har man i de senere år inddraget større enkeltheder, og desuden skabt interesse for kvalificerede bygninger, selv om de er opfort i dette århundrede. Det er jo således, at strukturændringer i det bestående forretningsliv i vore byer kan virke i både positiv og negativ retning. N. J. Israelsen
Den stolte Toldkammerbygning fra 1895-97 af Hack Kampmann.
torvene. Med biltrafikkens udvikling efter den første verdenskrig var dette dog langtfra tilstrækkeligt. Først med åens overdækning og en udbygning af Vester Allé og Nørreport opnåedes en foreløbig løsning, som i de seneste år er suppleret med en tunnel under Strandvejen i forlængelse af Marselis Boulevard. Den i 1954 projekterede »nye hovedgade « ville i lighed med, hvad der er sket i Odense, have betydet en total ødelæggelse af den middelalderlige bykerne. Desuden var adskillige nu fredede bygninger forudsat nedrevet. Man må sige, at det var en lykkelig udgang, at planen ikke blev gennemført. Men de forskellige udviklingsprocedurer i byen har selvfølgelig ikke kunnet sættes i værk uden ødelæggelse af betydelige bygningsmæssige værdier. Begrebet om bevaring af denne form for kulturelt arvegods var kun værdsat af ganske få. Købstadsmuseet fungerede som en udmærket oplagsplads for byens overskud	af værdifulde gamle bygninger. Men da »Den gamle By« desuden skulle aftage købstadshuse fra andre dele af landet, begyndte det snart at knibe med plads. Samtidig blev interessen for ældre bygninger og gademiljøer udbredt til en større kreds. Mange kunne nu se, at betonslum ikke var lykken. En enkelt, tidligere ret så berygtet gade, Møllestien, er på helt privat basis kommet til ære og værdighed, og de gamle håndværkshuse, der var i en miserabel stand, er nu næsten alle smukt istandsatte. Lignende initiativer ses også at have bredt sig til andre dele af byen. Som tidligere antydet er en mængde overordentligt værdifulde gamle bygninger nedbrudt på et så tidligt tidspunkt, at de i dag kun kendes fra fotografier eller notater i bygningsinspektoratets arkiv. Her er de lokalhistoriske samlinger og bygningsprotokollerne af stor værdi. Endnu vigtigere er det, at