REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

29

Arkitekt Eggert Achens første nybygning til Hotel Royal fra 1902.				Museumsgade 10, en karakteristisk beboelsesejendom fra 1899.
Handelsbankens hus på Lille Torv med enkeltheder af natursten, granit og sandsten i det ydre som det indre.				forskellige af de store arbejder, bl.a. Århus Teater og Toldkammerbygningen, og kunne føre hans frodige stil videre.   Men desuden må her nævnes arkitekt R. Frimodt Clausen (1861-1950), der samtidig nedsatte sig i byen og blev af stor betydning som arkitekt ved talrige bygninger. Hans formsprog øser af mange kilder, som nybarok; men tillige ses af og til elementer af den med århundredskiftet kommende nye stil Jugend eller l'art nouveau, der herhjemme af og til er betegnet som »skønvirke«. Talrige anselige bygninger i bykernen og yderkvartererne blev opført efter hans tegninger.   Landsudstillingen i 1909 bragte en ny strøm af impulser til byen. Flere unge arkitekter blev boende i byen. Herimellem må navnlig fremhæves A. Høeg-Hansen (1877-1947), der udover forskellige offentlige bygninger kom til at præge hele kvarteret omkring arkitekt K. T. Seests nye hovedbanegård. Også den i 1919 ansatte stadsarkitekt Fr. Draiby kom i høj grad til at præge udviklingen fremover.   Udviklingstendenser og bevaringsbestræbelser Havnens voldsomme udvikling, som i øvrigt ikke er afsluttet, medførte stigende krav om forbindelsesveje til oplandet og det øvrige Jylland.   I begyndelsen klarede man sig med tilpasning af det eksisterende vejnet, hvor f. eks. Vestergade fortsatte over
Arkitekt S. F. Kuhnels Mejlborg i sin oprindelige form fra 1898.
1892 blev kgl. bygningsinspektør for Jylland, blev ved sin meget omfattende virksomhed ved betydningsfuldt offentligt byggeri i Århus en umådelig		inspirationskilde for de andre unge arkitekter, der i årene efter århundredskiftet kom til at virke i byen. Flere af dem havde arbejdet for Kampmann ved