REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

28

(1844 - 1926), der flittigt sammen med arkitekt Fr. Uldall fra Randers havde bistået kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther med ombygningen af et betydeligt antal middelalderlige kirker i Århus Stift. I Århus skal blandt hans arbejder fremhæves Østergades Hotel fra 1876. Denne monumentale bygning er et klart eksempel på, hvorledes flere arkitekter i byen abonnerede på arkitekturtidsskrifter fra Tyskland og Østrig, således at man kunne betragte hovedparten af de nye store forretningsbygninger fra disse år, som opført med wiensk nyrenæssance som inspirationskilde. Men flere arkitekter havde desuden ved rejser til Italien og andre steder tilegnet sig arkitektoniske enkeltheder, som de ved hjælp af deres skitsebøger kunne føre med sig hjem for senere anvendelse.   Det var en del af programmet i de arkitektstuderendes rejser, dette at kunne hjemtage skitsebøger fulde af indtryk fra de sydligere landes rige arkitekturskatte.   Arkitekt S. F. Kuhnel (1851-1930), der i begyndelsen af 1880-erne bosatte sig i Århus, har ved flere bygninger manifesteret sin interesse for Italien, men først med Handelsbankens gamle hovedsæde ved Lille Torv fra ca. 1900 kom interessen til fuld blomstring, som en prægtig gendigtning af Palazzo Rucellai i Firenze. Med opførelsen af Mejlborg greb Kiihnel tilbage til sine ungdomsarbejder, hvor han havde arbejdet ved genopbygningen af Frederiksborg og udført opmålingsarbejder på Kronborg.   Her må nævnes Statsbanernes arkitekt Th. Arboe (1836-1917), som udover sit arbejde ved byens anden hovedbanegård og talrige stationsbygninger, desuden kom til at projektere en del bygninger af offentlig, såvel som privat art.   Men da den katolske menighed i 1870- erne skulle opføre den store kirke ved Ryesgade, blev der indforskrevet tegninger fra Kölnerdomens arkitekt Frantz Schmidt.   Tidens facader var oftest pudsede med kraftige detaljer omkring vinduer og vandrette delinger, men efter 1890 bliver blank mur mere almindelig; nu udføres facaderne i røde eller		Bygningerne som her vist omkring Skt. demens Bro var fuldt på højde med det bedste i tiden.
		Østergade nr. 12 bygget af C. W. Puck i 1876.		Ritter von Ephrussi's hus i Wien. Allgem. Bauzeitung 1874.
		Store Torv med Løveapoteket til venstre efter ombygningen i 1876.
		gule forblændersten og med rigelig anvendelse af formsten og mønstermur. Enkelte steder ses dog bygninger med enkeltheder og profiler udført i natursten. Det var mest på offentlige bygninger, at granit og sandsten fandt		anvendelse, medens man andre steder i det private byggeri lod profilerne fremstille af kunststen, der udmærket kunne passes ind i den nyere tids byggeri af mursten.   Arkitekt Hack Kampmann, der i