REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret


og nationale motiver taget fra klostre, herregårde og borge. Denne nationalromantik eller nationalrealisme, som nogle foretrækker at kalde bevægelsen, giver sig også udtryk i en omfattende restaureringsdebat, men ved nærmere studium viser den sig egentlig at have mere tilfælles med historicismen: begge retninger søger efter historisk inspiration, og begge satte arkitekturen sammen af stumper, de fandt andetsteds. Selv om Århus med Hack Kampmann's arbejder har nogle af de smukkeste eksempler på århundredskiftets nationalromantik, så findes der i Ø-gade kvarteret kun fa eksempler på huse, der forsøger at udtrykke »den danske folkekarakter« med røde mursten og traditionelle motiver. De vigtigste er brandstationen i Ny Munkegade og Samsøgades skole. Brandstationens ældste del fra 1902-04 er tegnet af arkitekt S. F. Kuhnel og senere udvidet af stadsarkitekt Draiby i samme stil. Med sin tredobbelte frontispice, granitsokkel, grønmalede træværk og borgtårnslignende slangetårn er brandstationen en pittoresk og morsom bygning. De senere tilkomne bygninger på grunden lever dog ikke op til den gamle bygnings charme. Samsøgades skole fra 1913-14 af Ludvig Petersen er ikke så livlig som brandstationen. Barokken er begyndt at påvirke murstensarkitekturen, men interiøret er meget dansk. Skolen er et af de første eksempler på en aulaskole, og den overdækkede hal med rytterlys udstråler en næsten gribende Holger Danske-ånd. Den af Axel Høeg-Hansen i 1917 tegnede ejendom ud mod Grønningen og Grønnegade er et tilsvarende eksempel på den barokinspirerede murstensarkitektur, der begyndte at sætte sine spor omkring 1910. Medens byggeriet af boliger før den første verdenskrig havde været stort i omfang, så var den enkelte byggesag normalt begrænset, og arkitekturen var oplevelsesrig. Nu ændredes både skala og arkitektur. Boligforeningerne blev magtfulde bygherrer, og karreerne blev udbygget under ét. Med nyklassicismens opblomstring fik karreen en arkitektur, der svarede til den nye skala: et formsprog, der arbejdede med proportionering og gentagelser, passede til ophobningen af de mange lejligheder. Øgade kvarterets største eksempel er Teglgården mellem Teglværksgade, Langelandsgade og Sejrøgade. Arkitekterne var her Thorkel Møller og Vilh. Puck junior. Den samlede udbygning af	Skt. Marcus Kirkeplads	funktionalisme er Langelandsgade 39-43, et meget markant og kraftfuldt hus. De to boligblokke (Hjortensgade 52-58) nærmest Orkesterforeningens Stiftelse er middelmådige, men de er det eneste eksempel i Ø-gade kvarteret på 40-ernes stokbebyggelse. Under den anden verdenskrig svandt byggeriet ind, og den første efterkrigstid var præget af materialeknaphed. Byggeriet søgte tilbage til de traditionelle teknikker og traditionelle former. Da kirkepladsen omkring Sct. Markus Kirken i 50-erne skulle afsluttes - hvad der var en vanskelig sag, for Samsøgade stopper underligt op, når den møder bakken - valgte arkitekt Thyge Klemann at indramme Thomas Havnings kirke med nogle 2½ etages murstenslænger med sadeltag og kviste. Det lykkedes nogenlunde at sætte kirken i relief, men overgangene til de lavere liggende gader blev uformidlet. Allerede da Sct. Markus Kirken blev bygget i midten af 30-erne, var der problemer med placeringen. I forbindelse med konkurrencen om en ny kirke ved Langelandsgade siger Thomas Havning, der vandt l. præmie, at han kun har sørget for, at der »var plads til kirken«. Hvis man også skulle have haft en tilfredsstillende placering i forhold til omgivelserne, så måtte der være sket gennemgribende ændringer i byplanen, og det gav konkurrencen ikke anledning til. I det hele taget har Ø-gade kvarterets bakkede terræn voldt planlæggere og arkitekter store vanskeligheder. Så store, at grunden nord for Samsøgade først blev bebygget i 1960-erne. Man befandt sig nu i det store byggeboom, hvor det industrialiserede byggeri blev begunstiget i forhold til det traditionelle, håndværksbetonede. Arbejdernes Andelsboligforening, med arkitekterne Gravers og Blach-Petersen, placerede et par kolossale bolighøjhuse på resterne af Ø-gade kvarterets gadenet. De bibeholdt nettets retning, men ændrede fuldstændig bebyggelsens karakter. Det var kravet om en idrætsplads, der fremtvang den pressede placering ud mod Langelandsgade. Resultatet blev ikke muntert, men på denne måde fik Øgade kvarteret også en bebyggelsesform, der på en negativ måde illustrerer de positive sider ved den gamle bygningsmasse: dens tilpasningsevne over for ændringer i levevis, dens variation, dens menneskelige størrelsesorden.
	karreen gjorde, at det har været muligt at udnytte gården til haveanlæg, hvad der var et stort fremskridt i forhold til f.eks boligbebyggelsen på den anden side af Teglværksgade. Med 30-ernes funktionalisme blev man optaget af at planlægge boliger med større hensyn til beboernes daglige behov. Rationalismen gav sig udslag i bedre køkkener, i mere gennemtænkte lejlighedsplanerog i lysafstandsmotiverede bebyggelsesplaner. Karreen på hjørnet mellem Høegh-Guldbergs Gade og Kaserneboulevarden er et eksempel på en boligbebyggelse, der er opført i overgangen mellem nyklassicismen og funktionalismen. Bebyggelsen, der er fra 1936 og tegnet af Peder Møller, er åbnet mod Fynsgade og har altaner på sydfacaderne, men karreens indre er stadig, trods et haveanlæg, noget trist og bagsideagtigt med beton, skraldekasser og tørrestativer. Der er ingen rene eksempler på den internationale modernisme i Ø-gade kvarteret. De funktionalistiske huse er alle blandinger, hvor nogle af de for funktionalismen karakteristiske motiver som hjørnevinduer og betonaltaner er sat på traditionelle, lidt klassicistiske danske murstenshuse. Det smukkeste eksemplar af dansk
	Falstergade 63