REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret

13

Munkeborg opført i 1901		Nørregade 38-40 opført i 1908		bebyggelseshøjden, kan disse udlejningsejendomme konkurrere med de samtidige københavnske.   Lejlighederne er der ikke meget at sige om. De var overvejende 2- eller 3-værelsers med opholdsstuen mod gaden. Gårdene var fyldt med retirader, skarnkasser og skure. Nogle steder, som i Høegh-Guldbergs Gade og i Ny Munkegade, fandtes der forhaver. Nogle af haverne er der heldigvis endnu, hvad der giver disse gader et venligere og mere åbent udtryk.   Ligesom de mere beskedne huse i Sjællandsgade og Lollandsgade havde de større udlejningsejendomme varierende facadeudsmykning svingende fra næsten nøgne rødstensfacader til rigt dekoreret stukarkitektur. Da det var muligt at udnytte tidens rige udbud i præfabrikerede bygningsdetaljer, kunne en bygmester sammensætte de mest overraskende kombinationer af historiske stilelementer. Resultaterne blev tit kunstnerisk tvivlsomme, men undertiden blev de hastigt opførte huse morsomme i hvert fald hvad angår facaderne. Ejendommen Munkeborg på hjørnet af Ny Munkegade og Samsøgade (1901) tegnet af R. Frimodt Clausen er en sådan pittoresk og fornøjelig bygning med spirforsynet hjørnetårn.   I det sidste tiår af det 19. århundrede drejede interessen fra den internationale arkitektur over mod den danske arv. At man søger tilbage til den nationale arv, er noget der sker på denne tid overalt i Norden. Som en reaktion på den overdrevne kærlighed for de europæiske stilarter sætter man ind med en dyrkelse af lokale materialer, traditionelt håndværk
med haver omkring, men ingen har endnu faet den tætte sammenhæng mellem hus og have - denne kontakt blev derimod efter kontinental tradition formidlet via trapper.   En stor del afØ-gade kvarteret består af enkelte huse uden særlige arkitektoniske prætentioner. Både Lollandsgade og Sjællandsgade er overvejende sat sammen af disse anonyme 3- eller 4- fags huse. Husene har to eller tre etager, er murede og har tegltag. Lejlighederne er fortrinsvis to-værelses, og opgangen fører kun til én lejlighed på hver etage. Variationen i husenes udformning opstår på grund af gadernes stigning, og den forskellige måde man kan komme fra trappe til lejlighed. Der er også nogle af husene, der har port, for at man kunne komme til erhvervslokalerne på bagsiden. Mange af husene har fået tilbygninger med toiletter og køkken i løbet af 20-erne og 30-erne.   Facademæssigt er husene		udstyret temmeligt forskelligt. Husene bliver finest i den øverste del af bakken. De enkleste huse er dekoreret med formsten i gesimser og etagemarkeringer. De »rigeste« har stukprofller omkring vinduerne, konsolgesimser og kvaderfugning på stuedelen. Disse enkle huse har de sidste år vist sig velegnede som moderne familieboliger, idet de enkle planer og den traditionelle byggeteknik gør dem lette at modernisere.   Fra 1890-erne sker der en forskydning i bygningernes størrelse. Det egentlige etagebyggeri sætter ind. Forskydningen kan tydeligt ses i Sølystgade, hvor husene bliver større, jo længere man bevæger sig mod vest. Byggeriet var hektisk i disse år før århundredskiftet og kulminerede omkring 1902. Ifølge den århusianske bygningsvedtægt måtte der ikke være mere end fem beboelsesetager medregnet tagetagen. Så hverken når det gælder grundudnyttelsen eller
Bethlehemskirken i Hjarnøgade- Thunøgade		Samsøgade Skole		Brandstationen i Ny Munkegade