REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret

12

i England over i en nyklassicisme af betydelig strenghed.   Den 15-årige periode med nyklassicisme afløses pludselig af en international funktionalisme, der benægter stilhistoriens indflydelse og iklæder sig en kubistisk klædedragt.   Efter den anden verdenskrig bliver billedet mere forvirret, og skiftende ismer afløser hinanden i rask tempo. Det hele bliver yderligere broget, da byggeriet fra slutningen af 50-erne begynder at blive industrialiseret, hvorved det formmæssigt trænges tilbage til fordel for tekniske og økonomiske overvejelser.   Den beskrevne periodeinddeling giver imidlertid mange vanskeligheder, specielt når der er tale om byggeri, der ikke udmærker sig ved at tilhøre arkitekturens hovedværker: de huse, der præger udviklingen og viser nytænkning. I Ø-gade kvarteret er de fleste huse ikke tegnet af arkitekter. Professionen havde ikke stor indflydelse før et godt stykke på den anden side århundredskiftet. Husene er bygget af håndværkere, der fulgte traditionen så nogenlunde, men lånte arkitektur fra de mere officielle bygningsværker. Man kan derfor tale om en nedsynkningseffekt. Den toneangivende arkitektur sank ned til det anonyme byggeri og undervejs blev den udvandet og blandet. Dele, der egentlig ikke kunne sammen ifølge tekstbogen, blev alligevel puttet ind i samme facade. Udover denne oversættelse fra det officielle, arkitekttegnede byggeri til det anonyme, håndværkerskabte byggeri, var der også tale om en forsinkelse mellem det tidspunkt, hvor noget		Sjællandsgade set fra Sølystgade med Nørregade og havnekrancr i baggrunden
		nyt kom til Danmark, og det tidspunkt det kom ud i provinsen og blev brugt i praksis. Først de allersidste år kan man opleve, at indflydelsen fra udlandet bliver overtaget lige så hurtigt f.eks. i Århus som København.   Endelig kan periodetænkningen kritiseres for ikke at passe til arkitekternes arbejdsmetode.   Arkitekter tegner normalt ikke huse i forhold til teori. De prøver at lave pæne huse ved at afveje en masse hensyn til hinanden. Hvis de ser, at de kan opnå en bedre løsning ved at lære af en anden arkitekt, så gør de det. »Lånet«, der giver et bedre og pænere hus, kan derfor blive af meget tilfældig art.   Af alle disse mange grunde vil det derfor ikke være givende at anskue Øgade kvarterets bygninger ud fra et periodesyn. I stedet vil det være rimeligere at se de hundrede år fra 1870 til 1970 som en lang, blandet periode, hvor tradition og påvirkning skifter, men hvor visse vigtige fællestræk bibeholdes. Hvis man betragter		nogle udvalgte og typiske bygninger, træder dette billede klarere frem.   Før Ø-gade kvarteret blev bygget ud med en sammenhængende bebyggelse, lå der faktisk et af Århus' største villakvarterer på dette område mellem Vennelyst og teglværkerne. De var samlet i nogle enklaver. En nord for Nørre Allé, én ved Kaserneboulevarden og én ved Høegh-Guldbergs Gade. Som det tidligere er blevet nævnt, findes en stor del af disse huse stadig. Ved århundredskiftet var der kun omkring 50 villaer i hele det daværende Århus. Det var en boligform, kun de rige havde råd til. Det at bo på landet hele året var i Danmark en ny foreteelse, og først omkring 1860 opstår der de første samlede villabebyggelser. De fleste af de tilbageblevne villaer i Ø-gade kvarteret er l etages huse, med stejlt tag, frontispice og gult murværk med glatte bånd. Nogle er i to etager med fladere tag. Husene er alle fritliggende
Nørre Allé 42 A opført i 1890		»Villa Derby« Thunøgade 26 B opført i 1884		Nørre Allé 34 opført i 1887