REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret

11

Børnenes Jord ved Thunøgade				lerudvinding og dels til haver og villaer. Disse villaer ligger som sagt stadig tilbage, selv om de nogle steder er skubbet om bag facaderne. Den løbende byfornyelse har kun nogle steder ført til dramatiske ændringer og har hovedsageligt bestået i indføjelser af enkelte nye huse. Kvarteret rummer derfor både overlapninger mellem tidligere og nye bebyggelsesformer og blandinger af disse. Som det er nævnt i indledningen, er Ø-gade kvarteret domineret af huse fra perioden 1870-1930. Af disse huse er igen de fleste fra tiden før århundredskiftet. Der er dog også eksempler på efterkrigstidens byggeri: omkring Set. Markus Kirkeplads et boligbyggeri fra 50-erne og nord herfor igen en boligbebyggelse fra 60-erne. Hele den moderne danske arkitekturhistorie er derfor, oversat til provinsiel målestok, repræsenteret i Ø-gade kvarteret - fra historicismens stildyrkelse til det industrielle storskalabyggeri.   Den arkitektoniske historieskrivning er ligesom kunsthistorien baseret på et periodesyn. Det betyder, at det historiske forløb inddeles i afsnit, som hver for sig kan siges at rumme væsentlige stilmæssige fællestræk. I Danmark har denne form for stilhistorie ført til en opdeling som følger: Op til 1890 var arkitekturen domineret af udenlandske forbilleder. Denne periode, der gerne med et temmeligt dårligt ord kaldes historicismen, var optaget af at bruge stilhistorien som »katalog«. Lånene fra italiensk, tysk og fransk arkitektur blev bedømt efter disse låns korrekthed og deres egnethed som udtryk for husenes forskellige funktioner. Det var gerne højrenæssancen, der blev brugt som forbillede, og resultatet blev den stukarkitektur, der præger store dele af industrialismens boligbebyggelser.   Også andre stilperioder, som den sidste store religiøse stil gotikken, brugtes af historicismens arkitekter. Omkring 1890 blev historicismen i hvert fald i de toneangivende kredse erstattet af nationalromantikken. Op imod de udenlandske forbilleder satte man en arkitektur, der var inspireret af den nationale bygningsmæssige arv. Dette afsnit, der førte til mange interessante og morsomme huse, blev ikke aflang varighed og gik lige efter århundredskiftet over i en slags nybarok. Omkring den første verdenskrig glider den nybarokke påvirkning ikke mindst
foretrukket boligkvarter, og kommer ind i Thunøgade, der er sammensat af huse fra meget forskellige perioder. Der findes her således villaer fra den tid, da de første villakvarterer så dagens lys i Århus. De ligger både fremme i gadebilledet og bag de store ejendomme på nordsiden. Fra den brogede Thunøgade krydser man Ny Munkegade, der har den samme standsmæssige karakter som Høegh-Guldbergs Gade, passerer brandstationen, der er pittoresk og national i arkitekturen, men med tvivlsomme udvidelser, og kommer forbi metodisternes Bethlehemskirke, der er solid med røde mursten og grå granit og en bastant trappe. Man når derefter Lollandsgade, der ligner Sjællandsgade ved at bestå af lave ensartede udlejningsejendomme, men som ikke mere har denne gades mange butikker. Efter Grønningen, dernok er omkranset af store, karakterfulde rødstenshuse, men alligevel ikke rigtig er nogen plads, stiger terrænet op gennem Sejrøgade, der er mørkere og tristere end de andre gader med sine kompakte		husblokke på begge sider af den forholdsvis smalle gade. Med Langelandsgade, der er en tætbekranset trafikåre, ophører kvarterets lukkede karakter. Bebyggelsen går i opløsning, idet Møllevejen på den ene side støder op til Botanisk Have og på den anden side til nogle til fritidsaktiviteter konverterede erhvervsbygninger. Op ad bakken til Den gamle By ender vandringen med en udsigt til købstadsmuseets mølle og universitetets væksthus.   Dette forløb gennem Ø-gade kvarteret er således meget oplevelsesrigt og inciterende. Et fænomen, som ikke mange moderne bebyggelser kan konkurrere med. Turen er anskuelsesundervisning i, forløbe, hvis heldet er til stede, og udbygningen ikke sker for hastigt: området har nået at absorbere mange forskellige måder at bo på og mange forskellige måder at opfatte form på.   Ø-gade kvarteret ligger på nogle jorder nord for bykernen, hvor udviklingen tog fart i slutningen af sidste århundrede. De var dels blevet brugt til
Høegh Guldborgs Gade 55 med Thunøporlen		Kik gennem porten til Thunøstien