REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret

2

Ø-gade Kvarteret
I forbindelse med industrialiseringsprocessen, som her i landet accelererede kraftigt i slutningen af forrige århundrede, oplevede Århus i lighed med hovedstaden og de fleste større provinsbyer en voldsom tilvækst. Den voksende industri krævede arbejdskraft og trak mange mennesker fra landet til byerne. I årene fra 1870 til 1900 voksede byens indbyggerantal således fra ca. 15.000 til ca. 50.000, og på baggrund af disse mange menneskers boligbehov blev byggeaktiviteten følgelig ret intens.   Helt frem til 1851, hvor konsumptionen (bytolden) ophævedes, trængtes byens borgere bag de gamle byporte, men derefter tog udviklingen fart. Havnen blev udbygget, jernbanen indviedes i 1862, og dermed var grunden lagt for større virksomheders etablering. Fabrikker og boligkvarterer skød hurtigt op, og kort efter århundredskiftet var arealerne mellem det gamle Århus og de nuværende ringgader stort set udbyggede. Disse områders boligkvarterer - karrékvartererne - omfatter ca. 5.000 etageejendomme. Området omkring »Munkebakken«, beliggende nord for »vejen bag om byen« (nu Nørregade- Nørre Allé), kaldes i denne registrant »Ø-gade kvarteret« og omfatter ca. l .050 ejendomme. Registreringsområdet er mod vest afgrænset af Botanisk Have og Langelandsgade, mod nord af Kaserneboulevarden, mod øst af Høegh-Guldbergs Gade og mod syd af Nørregade, Nørre Allé, Vesterbro Torv og Vesterbrogade.   På den nordligste del af Århus Kjøbstads Jorder- kaldet de nordlige tofter - var byens galge placeret, hvilket vises på tegning af H. H. Eegberg-Århus set fra Galgebakken 1746. Omkring 1800 viser Fændrik Klikers kort Århus by's krudttårn beliggende midt		Århus set fra Galgebakken 1746 af H. H. Eegberg. Originalen i Kunstindustrimuseet. Vejene, der udgår fra byen, blev senere til Nørrebrogade, Høegh-Guldbergs Gade og Ny Munkegade.
		på bakken, hvor Ny Munkegade senere blev anlagt. Tårnet fungerede som krudtdepot, lager for byens købmænd samt til indkvartering indtil dets nedrivning i 1885.   Omkring 1820 udlagdes en del af de nordre tofter til fattighaver, som gratis udlåntes til byens mindrebemidlede, og et mindre areal indhegnedes med beplantning, som var tænkt til bypark.   Arealet blev dog i stedet for brugt som markedsplads og eksercitsplads for borgervæbningen og senere som oplagsplads for syge kreaturer og møddinger. Byparken blev i stedet for anlagt på »folddumperne«, senere Vennelyst, af oberst Høegh-Guldberg, som i 1824 fik overdraget anlægget for 25 år mod at tilplante arealet med 3.000 træer.   Stien nord for byen blev i		1820'erne anlagt som »Vejen bag om byen«, hvor Nørregade-Nørre Allé nu er. Haverne langs vejen blev benyttet til smugleri af varer uden om byportene, så vejen havde en overgang et meget dårligt ry, både på grund af de lyssky aktiviteter, og da den i øvrigt var i en meget dårlig forfatning. Derfor samledes en gruppe af byens borgere for at forbedre forholdene, hvilket bl. a. resulterede i beplantning og vejforbedringer i 1929, hvorefter vejen fik tilnavnet »Promenaden«.   Ved den tidligere møddingsplads uden for Vesterport fandt man-i 1820 fortrinligt hvid- og rødler, der blev grundlaget for det teglbrænderi, som byens borgere lod opføre og drev mod en årlig afgift til byens kæmnerkasse. Teglværket blev solgt i 1840 til Købmand C. Langballe, hvis sønner førte det videre indtil
		Udsigt over Århus fra det senere Ny Munkegade fot. omkr. 1880 Lokalhistorisk Samling