REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret

5

				facadeforløb blev ensartede både stilmæssigt og størrelsesmæssigt, da de bl.a. opførtes efter ens regler i bygningsvedtægten. Ejendommene blev ret hurtigt solgt videre til folk, som så selv beboede dem.   Kvarteret har været præget af en del mindre baggårdserhverv og enkelte større erhvervsforetagender. Allerede i 1755 lod ejeren af Aarhus Mølle en vindmølle opføre ved Mønsgade/Møllevejen. Denne blev i 1875 solgt til et konsortium, der drev den videre under navnet Vesterbro Mølle indtil 1918, hvor en del af bygningerne blev indrettet til husvildeboliger. De sidste rester af møllerivirksomheden forsvandt i 1960. På arealet vest for møllen anlagde »Det jydske Haveselskab « en planteskole i 1873. Denne blev overtaget og udvidet af kommunen i 1911 og blev starten på Botanisk Have og Den gamleBy.   Lige i nærheden lå et areal ved Møllevejen / Hjortensgade / Saltholmsgade, hvor Aarhus Trælastforretning i 1897 anlagde en tømmerplads, som blev udbygget og fra 1900 fungerede som Tømrermestrenes Damp-, Save- og Høvleværk indtil 1966, da kommunen overtog fabriksområdet. De fleste bygninger blev revet ned, og resten blev efter modernisering indrettet til bl. a. »Børnenes Hus«, som indviedes i 1975. Bygningerne fungerer med indendørs legeplads , som rum for fritidsaktiviteter, som kommunalt depot og til klublokaler for en skytteforening.   I 1897 tegnede arkitekten V. Puck de første fabriksbygninger til A/S Bagernes Rugbrødsfabrik, der var beliggende Sølystgade 30. Virksomheden fortsatte med at udvide i 1918, 1928, 1946 og 1958, indtil rugbrødsfremstillingen ophørte i slutningen af 1960'erne, hvorefter en saneringsplan for fabriksarealer og den omkransende karré blev fremlagt i maj 1969. Denne plan foreslog karréudfyldning med en stor 3½ etages boligblok med tilhørende parkeringskælder til 230 biler. Planen blev aflyst i september 1971 på grund af indsigelser fra beboere, grundejere og saneringsnævn. Den nye saneringsplan kom i september 1974 og foreslog »fjernelse af bebyggelsen i karreens indre for at tilgodese plads til institutioner og beboercenter og stimulere til selvsanering i randbebyggelsen«. Denne plan blev efter enkelte ændringer endeligt vedtaget i 1979, og derefter blev rugbrødsfabrikkens pakkeri- og folkerumsbygning fra 1958 indrettet til beboerhus og børneinstitution.
samlet planlægning af gadernes forløb blev startet af »udvalget for byens udvidelse og bebyggelse« og drejede sig om , gadeplaner for Samsøgade, Fynsgade og Falstersgadeområdet, som skulle gennemføres 1885—90. Samtidig havde man planer om, at udbygningen af den nordre del mellem Ny Munkegade og Høegh-Guldbergs Gade skulle foregå samlet. På dette tidspunkt viser arkitekten Rudolf Frimodt Clausen i forslaget til »Fremtidens Aarhus« gadeanlæg for hele kvarteret; herunder også på det terrænmæssigt vanskelige Klostervangsareal samt på arealerne vest for Langelandsgade (Vestervang). Byrådet godkendte hans udstykningsplan i 1891, hvor karreerne mellem Falstersgade og Ny Munkegade var tænkt bebygget med fritliggende villaer og området nord for Kaserneboulevarden som randbyggede karreer med etageboliger - altså lige det modsatte af de nuværende forhold.   Planerne fra 1890 om at lade Marselis Boulevard fortsætte		vest om byen blev i 1898 atter overvejet i Ch. Ambt & Hack Kampmann's »Udkast til bebyggelse m. m. i Aarhus By«, hvor boulevarderne skulle fungere som en ringvej, der fortsatte med bl. a. Kaserneboulevarden og Vennelyst Boulevard. Forslaget viser også, at Ø-gade kvarteret mellem Langelandsgade og Høegh-Guldbergs Gade skulle fyldes ud med et gadenet beregnet for karrébebyggelse. Det væsentligt nye i planen var, at karreen Falstersgade, Samsøgade, Ny Munkegade skulle udlægges som en åben plads, tilsyneladende hvor kreaturpladsen tidligere var beliggende. Også i denne plan fortsatte det ensartede gademønster helt hen til Langelandsgade, hvor Klostervangsbebyggelsen nu er beliggende.   I denne periode skete den kraftigste udbygning af kvarteret, hovedsagelig langs de nord-syd gående gader. Det normale var, at enkelte håndværksmestre samtidig opførte flere sammenhængende bygninger, således at længere
Steinbrenners teglværk ved hjørnet a/Nørre Allé og Ny Munkegade fot. omkr. 1880 Lokalhistorisk Samling