REGISTRANT - Registrantområder - Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret

8

Spritfabrikken I Mejlgade 67-69 lå Liisbergs spritfabrik, der blev byens største i branchen. Egentlig blev den grundlagt i 1834 af købmand J. P. B. Jensen som øl- og brændevinsudsalg. Allerede i 1840'-erne var det landets største damp-brænderi, og som noget nyt fremstillede man brændevin af kartofler. I 1847 solgtes virksomheden til købmændene Liisberg og Meisner fra Mejlgade 72. Meisner døde i 1859, og Liisberg drev herefter spritfabrikken alene. Fabrikken havde fortsat stor fremgang og producerede lige så meget som byens øvrige fabrikker tilsammen.   I 1865 lod Liisberg arkitekt C. Steinbrenner opføre en »studestald« som en af de første større bygninger uden for Mejlgades port. Her havde han kreaturer til opfedning med »bærme, mask og sødlig duftende spøl« fra brænderiet. Man sagde, at »dyrene stod og svajede i en konstant og salig rus«. Bygningen blev opført i »gotisk stil«, og man var dengang, hedder det, »imponeret over bygningens indre med de 142 smukke jernsøjler, som bærer de lave hvælvinger, og som danner adskillelsen mellem båsene for lige så mange stude». Bygningen eksisterer endnu som Skovvejen nr. 11-13.   Liisberg, der fra 1861-68 tillige var rådmand, solgte i 1881 fabrikken til det nystiftede aktieselskab De danske Spritfabrikker, der drev fabrikken i Mejlgade 67-69 til omkring 1920, hvor den blev nedlagt. Bygningerne blev anvendt til produktforretning indtil 1928, hvor de nedbrændte. På den tidligere spritfabriks grund blev der kort tid efter - i 1929 - anlagt en gade, der fik navnet Rådmand Liisbergs Gade.   Kirkegården I 1873 vedtog Århus byråd at udlægge arealet vest for Knudhøvsbakke (senere Knudrisbakke) til ny kirkegård. Byen havde nu over 15.000 indbyggere, og den gamle kirkegård ved Frederiks Allé var blevet for lille. I 1876 indviedes den nye Assistens Kirkegård (senere Nordre Kirkegård), beliggende på arealet øst for den nuværende Kirkegårdsvej. Arealet vest herfor reserveredes også til formålet, men blev midlertidigt udlejet til bl.a. gartnerhaver. I forbindelse med kirkegårdsanlægget blev der brug for en vej, som fra Nørrebrogade førte op over bakken til den		Skovvejen ved vintertid i begyndelsen af århundredet, efter foto i »Den gamle By«. Dengang havde Skovvejen endnu træer helt nede ved Østbanen, men ingen cykelsti. Til højre ligger Østbanens godsekspedition og pakhuse. Til venstre med gavlen mod gaden ses rådmand Liisbergs »studestald«, bygget 1865 af arkitekt C. Steinbrenner i »gotisk stil«. - Bygningen ligger der endnu, men syner ikke så meget, fordi gadens niveau er højere.
		nye kirkegård. Vejen blev anlagt i 1878 og fik meget naturligt navnet Kirkegårdsvej.    Østbanegården I 1877 indviedes banen mellem Århus og Ryomgård samt den nyopførte Østbanegården,banegården, der var anlagt på et opfyldt areal ud mod bugten. Banen havde via havnen forbindelse til Hovedbanegården, og i Ryomgård havde den forbindelse med den også nyanlagte Randers- Grenå-bane.    Mejlborg og tømmerhandelen I årene 1896-98 opførtes på hjørnet, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes, og omtrent hvor Mejlgades port havde stået, et stort bygningskompleks, der fik navnet Mejlborg. Det opførtes efter		tegninger af arkitekt S. F. Kuhnél. Bygningen havde en fløj mod Mejlgade, og mod Østbanegården var der en tårnlignende udbygning med et »himmelstræbendespir«. Den mest attraktive del af bygningen vendte ud mod Kystvejen, og her var indrettet store, herskabelige lejligheder med »en henrivende udsigt over bugten«. Bygningen, der hævede sig højt over de gamle købmandsgårde og de små huse i det ydre Mejlgade, var en af provinsens største privatbygninger og byens stolthed, men allerede i 1899 blev bygningen ødelagt af en kæmpebrand.   I Mejlgade 89 lå Petersens og Jacobsens Tømmerhandel. Egentlig var tømmerhandelen grundlagt af købmand M. Meden i Mejlgade 78, der havde flyttet de grovere varer som trælast
		Århus Østbanegård ved anlægget 1877. Den blev anlagt på et opfyldt ternen nar Bugten og er i den klassiske jernbanestil, der prægede stationsby gningerne til hen imod vor tid. l forgrunden ses havnebanens spor, der var forbindelsen til Hovedbanegården. - Stikket er udført efter en skitse af den århusianske maler Julius Petersen. Lokalhistorisk Samling.