REGISTRANT - Registrantområder - Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret

14

Karré 213 nord for Knudrisgade				Gårdforbedring Helgenæsgade, karré 209
vedkommende ikke forsynet med eget bad, ca. en femtedel har ikke eget wc, og en del ejendomme (ca. 5%) er endnu ikke forsynet med fjernvarme. Området er - trods udflytningen af de tidligere omtalte store virksomheder - stadig præget af mangel på friarealer og grønne områder, ligesom det er præget af den stærke trafikbelastning af især de omgivende gader samt Knudrisgade.   Der er inden for de seneste år foretaget gårdrydninger i karreerne Kaløgade - Helgenæsgade - Molsgade - Mejlgade (1977-78) og Molsgade -Knudrisgade - Østbanetorvet - Mejlgade (1985-86). Desuden er den store nordlige karré Nørrebrogade - Kirkegårdsvej - Østboulevarden - Knudrisgade, som tidligere beskrevet, under omdannelse henimod en mere boligorienteret anvendelse.   Befolkningstallet i Nørre Stenbro-/Skovvejsområdet er i løbet af de sidste 20 år faldet fra ca. 3.700 (i 1965) til ca. 2.280 (i 1984). Andelen af børn faldt i samme periode kraftigt fra 18,5% i 1965 til 7,8% i 1984, hvor andelen for byen som helhed i 1984 var 17,8%. Omvendt er andelen af unge steget fra 7,5% i 1965 til 23,4% i 1984, hvor andelen for byen som helhed i 1984 var 17,4%. Andelen af ældre i området var tidligere lidt højere, men svarede i 1984 til det for byen som helhed gældende 13,1%. Den store stigning i andelen af unge kan forklares med, at kvarteret - i lighed med andre gamle bykvarterer - har mange små og utidssvarende, men økonomisk overkommelige lejemål, og derfor i stor udstrækning anvendes af uddannelsessøgende - en tendens, der forstærkedes som følge af etableringen af Arkitektskolen i Nørreport i 1965.   Muligheder I denne registrant skal der ikke		fremsættes konkrete byplanmæssige forslag vedrørende byområdets fremtidige forhold, men der skal i rent orienterende øjemed redegøres for nogle af de relevante administrative og planlægningsmæssige muligheder for en forbedring af området, som ikke mindst kommuneplanloven og den af folketinget den 4. juni 1980 vedtagne lov om byfornyelse og boligforbedring skaber basis for.   Ved sidstnævnte lovs ikrafttræden den l. januar 1983 er der skabt grundlag for at iværksætte en bredt anlagt og intensiveret indsats til forbedring af bolig- og bebyggelsesforholdene m.v. i de såkaldte »grå« boligområder.   Karrékvarteret Frederiksbjerg Vest, som er gennemgået i en tidligere registrant, har haft en særlig interesse i denne forbindelse, idet en del af området har tjent som analyseobjekt dels for den af BUR-KAB i 1977 udgivne rapport »Byfornyelse - et debatoplæg« og dels for den af Boligministeriet, Byggeriets Udviklingsråd og Århus Kommune i efteråret 1980 udgivne rapport »Udviklingsprojekt Frederiksbjerg Vest-boligforbedring og byfornyelse i et område i Århus«, hvor man i relation til det stedfundne lovgivningsarbejde har forsøgt at belyse og behandle byfornyelsens mangeartede problemstillinger. Desuden har Århus Kommune i 1984 udarbejdet rapporten »Byfornyelse i Århus«, der er en redegørelse for planlægningen af kommunens indsats i forbindelse med byfornyelscsloven.   De »grå« boligområder eller med et andet udtryk - byfornyelsesområderne - der hovedsagelig er 50-100 år gamle og hvortil en stor del af Nørre Stenbro-Skovvejskvarteret henhører, er ikke så totalt nedslidte, at de kan betegnes		som egentlig saneringsmodne, men lider under en række boligmæssige mangler, ligesom vedligeholdelsestilstanden lader meget tilbage at ønske.   Områderne repræsenterer imidlertid en så betydningsfuld boligressource og samfundsmæssig værdi, at det vil være nødvendigt at iværksætte en forbedringsindsats, såfremt man skal kunne hindre en yderligere forringelse og en decideret forslumning af disse. En sådan indsats må givetvis sigte på en forbedring af den enkelte bolig og bygning, men må også omfatte dels kvarterforbedringer (offentlige friarealer, privat eller offentlig service, trafiksanering og lignende) og dels karréforbedringer (gårdrydninger, etablering af friarealer og lignende).    Hvad siger kommuneplanen? Som følge af den i 1977 gennemførte kommuneplanlov og pålægget til kommunerne om tilvejebringelse af en kommuneplan udarbejdede Århus kommune i 1985 et forslag til kommuneplan, der efter en offentliggørelses- og indsigelsesperiode blev vedtaget af byrådet i december 1985. Kommuneplanen, der er koordineret med regionplanen for Århus amt, fastsætter rammerne for indholdet af lokalplanerne for de enkelte dele af kommunerne. For Nørre Stenbro- og Skovvejsområdet forudsætter kommuneplanen at bevare karréstrukturen og områdets blandede karakter, idet dog boligfunktionen skal prioriteres højest, og således at erhvervsvirksomhedernes størrelse og funktion er i harmoni med boligfunktionen.