REGISTRANT - Registrantområder - Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret


Udenfor byportene Der var før byportene blev fjernet praktisk talt ingen bebyggelse uden for Mejlgades og Studsgades porte. Der var uden for Mejlgades port - eller Middelgades port, som den hed indtil sidst i 1800- tallet - et kanonbatteri, der under krigen med England 1807-14 blev anlagt for at supplere et batteri, som allerede fandtes uden for Mindeport (ved Mindegade). Fra Studsgades port kom man direkte ud på »forten«, d.v.s. den del af byens fælles græsningsareal, hvor kvæget samledes for at blive malket eller vandet. Når man kom uden for Mejlgades port, havde man til venstre den bredt stigende Knudhøvsbakket (Knudriisbakke), og vejen mod Vejlby og Grenå snoede sig langs bakkens fod som en dårlig hulvej op gennem en slugt, »Trøjborgkløften «, som den kaldtes, og videre vest om Risskov. Vejen, der før 1872 blev kaldt Strandvejen, men derefter fik navneforandring til Skovvejen, havde stort set det samme forløb som Skovvejen og Dronning Margrethes Vej nu har. Der blev dog senere ca. 1904 foretaget en regulering af terrænet. På bakkekammen langs de dybe skrænter var der en fodgængersti med »den herligste udsigt«. Vejen til Randers udgik oprindelig fra Munkegades port, forløb op over Galgebakken og videre gennem Skejby. Fra Studsgades port gik derimod oprindelig landevejen til Grenå og en kvægvej, der førte til bymarken. Denne gik omtrent, hvor Høegh-Guldbergs Gade nu er og stødte oppe på Galgebakken til vejen fra Munkegades port. Der blev omkring 1760 anlagt en vej, der i lige linie førte fra Studsgades port til det nuværende Christiansbjerg, og med nogenlunde samme retning som den nuværende Randersvej; men først væsentlig senere blev vejen sat i rimelig stand og kunne fungere som Århus bys forbindelsesvej til Randers. »Trøjborg« Lige over for Trøjborgkløften, imellem Skovvejen og stranden, erhvervede skræddermester S. Møller i 1847 »Trøjborgtoft«, og ved landevejen - ca. hvor Klintegården nu ligger - opførte han samme år et traktørsted, der kaldtes »Trøjborg«, med »en pragtfuld udsigt over byen og bugten«. I 1856 købte han desuden af kommunen en del af arealet uden for Mejlgades port. I 1849 beskrives »Trøjborg«	Udsigt fra Knudrisbakken mod Mejlgades port o. 1880. Lokalhistorisk Samling.
	som et grundtømret hus med restaurationslokaler, skydebane, indelukket keglebane og beboelse samt udhus. Traktørstedet eksisterede i mange år og fra 1875 under skiftende ejere. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeld et blomstergartneri på stedet og udstykkede til villagrunde. De gamle gader Oprindelig bestod det nuværende Nørreport af tre smalle gader. Som tidligere nævnt udgjorde stykket fra Studsgade til Kærlighedsstien indtil 1939 en del af Studsgade. Stykket mellem Studsgade og Mejlgade blev indtil 1868 kaldt Fægyde, formodentlig fordi kvæget blev drevet herigennem på vej ud til bymarken uden for byporten. Herefter fik gaden på foranledning af beboerne navneforandring til Tværgade. Stykket fra Mejlgade til havet	kaldtes Havgyde. Det var en ganske smal gyde, og de få beboere regnedes med til Mejlgade. Senere - i 1895 - udvidedes gyden og blev en del af Tværgade, der hermed forbandt Studsgade og Mejlgade med den i 1871 anlagte Kystvejen. Egentlig var Kystvejen baggade til Mejlgade, hvis grunde gik ned til den daværende kystlinie. Mejlgade blev oprindelig kaldt Medelgade (navnet kan føres tilbage til 1400-tallet), derefter i det meste af forrige århundrede hed gaden Middelgade, og først i sidste fjerdedel af 1800-tallet ændres navnet, først til Meilgade og derefter til Mejlgade. Kærlighedsstien var oprindelig en marksti, men fik omkring 1850 status som offentlig gangsti, der fra Studsgades port førte til Knudrisbakke. Stien havde desuden forbindelse ned til Mejlgades port, hvor senere Molsgade blev anlagt (1900).
	Kærlighedsstien set fra Molsgade mod Kaløgadejuni 1954. Lokalhistorisk Samling.