REGISTRANT - Registrantområder - Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret

3

Århus set fra nord, tegnet ca. 1850 med blyant og tusch af C. M. Tegner. Til venstre ses købmand Raaes gård, nu Arkitektskolen, Nørreport 20, og derefter treerne langs Randers landevej. Efter originalen i Den gamle By.				Trøjborg ned til Stentoften og byen. Øst for Lergravsfald strakte Knudrisbakke (før ca. 1850 Knudhøvsbakket) sig fra et højdedrag på det nuværende hjørne mellem Trøjborgvej og Skovvejen og ned til byporten ved Mejlgade. Navnet er udledt af ordene »Knude« og »Ris«, som betegner henholdsvis »lillebakke« og »mindre skov«. På Stentoften, Lergravsfald og Knudrisbakken opstod senere de bebyggelser, der er registrerede her sammen med de ydre dele af Mejlgade og den gamle Studsgade.   Konsumptionen og byportene I 1660 indførtes en såkaldt konsumptionsafgift i Danmark. Den omfattede en forbrugsskat på en række indenlandske varer, bl.a. på fødevarer. Afgiften blev opkrævet ved indkørslen til byerne afkonsumptionsbetjente.   Ved konsumptionens indførelse blev Århus omgivet af gærder og plankeværker, for at der ikke skulle smugles varer ind i byen, og al trafik til og fra byen blev henvist til de byporte, der blev opført forskellige steder. Efterhånden som byen voksede, blev bygrænsen ændret, og byportene blev flyttet længere ud i de gader, der havde konsumptionsboder. Der var byport både ved indkørslen til Mejlgade og til Studsgade. Sidste gang Mejlgade fik en ny port var i 1828, og den blev da placeret, hvor nu Molsgade munder ud i Mejlgade. Studsgade, der indtil 1939 fortsatte rundt om hjørnet i det nuværende Nørreport, havde sin byport, ca. hvor Kærlighedsstien udmunder i Nørreport. Byportene var oprindelig trægitterporte med en høj Højlage i midten og to sidelåger. Senere erstattedes de afjernlåger mellem murede piller.   I 1851 blev den upopulære konsumptionsafgift ophævet, og byportene blev overflødige og brudt ned. Betegnelsen port blev dog i mange år efter anvendt for de steder, hvor portene havde stået. Inden afgiften blev ophævet, havde portgaderne den fordel frem for andre gader, at trafikken til byen blev tvunget til først at passere herigennem. Disse gader blev derfor naturligt foretrukket af de handlende, og bebyggelsen i de to gaders yderste ender bestod da også primært af store købmandsgårde med plads til opstaldning af heste, parkering af vogne, udskænkning m.v. Kun ganske få af disse gårde er endnu bevarede.
Fr. Visbys billede viser her Mejlgadesport, som den så ud efter 1851. Manden og de to kvinder, der vandrer ind til byen, kalder Visby »Egå fiskere«; de kommer med deres fangst i kurve, som de bsrerpå ryggen. Efter originalen i Den gamle By.
På dette billede har Fr. Visby malet Studsgades port med »Vennelystbskken« og »ciseboden«, hvorfra toldbetjentene overvågede, at der blev betalt konsumptions afgift af varer, der indførtes i byen. Til venstre ligger Seests gård, nu Arkitektskolen i Århus; på hjørnet af Studsgade ses Hotel Jylland, der blev nedrevet 1960. Efter originalen i Den gamle By.
Terrænet fra bygrænsen op mod det nuværende Marienlund hævede sig stærkt, og fra gammel tid opdeltes skråningen		herfra i tre fald: Skovfald syd for Marienlund, Rubakkefald, hvorpå Trøjborg er opstået samt Lergravsfald fra det nuværende