REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg

10

1950'erne og i 1960 har siden lukket huller i karrébebyggelsen. Nyopførelser i yderområdet ved den vestlige ende af Trøjborgvej samt opførelser af vuggestue, børnehave og boligblokke inde i eksisterende karreer har suppleret bygningsmassen. Endelig har enkelte ældre huse i tidens løb måttet vige pladsen for nye byggerier, som man har fundet mere tidssvarende og anvendelige, som f. eks. de nyere fabriksbygningerved det tidligere bryggeri, servicestationen ved Nordre Ringgade og etageboligerne ved Dronning Margrethes Vej.
  Befolkningstallet på Trøjborg toppede i 1940'erne med et antal på omkring 12.500, heraf 25% børn. Antallet af børn er i dag faldet til 9% af en halvt så stor befolkningsmængde mod 20% for byen som helhed. Nedgangen har været mindst for ældre over 65 år, der nu udgør 21% af beboerne mod omkring 14% for byen som helhed. Der er derimod sket en tilgang af unge mennesker til kvarteret, så de nu udgør tilsvarende andele som de ældre. Dette skyldes, at kvarteret, som det er tilfældet med andre gamle bykvarterer med deres ofte små og utidssvarende men økonomisk overkommelige lejemål, anvendes som boligområde for uddannelsessøgende. Bydelen beboes nu i højere grad af enlige end tidligere, da det var familier med ofte mange børn som dominerede. En boligtælling fra 1925 viser et gennemsnit på 3,68 personer pr. lejlighed på Trøjborg, hvoraf 1,3 personer var børn. De tilsvarende tal for byen som helhed var dengang henholdsvis 3,47 personer, hvoraf 0,79 personer var børn.
  Den 25. april 1974 stiftedes Trøjborg Beboerforening på initiativ af en gruppe aktive EF-modstandere. I 1975 flyttede den ind i nogle nedlagte fabriksbygninger i gården bag Tordenskjoldsgade 31, og varetager en række beboeraktiviteter i form af bl.a. kultur- og teatergruppe, ældreklub, fælles bespisninger, folkedans, foto og billard, rådgivning for lejere samt udgivelse af beboerblad.
  I denne registrant skal der ikke fremsættes konkrete byplanmæssige forslag vedrørende byområdets fremtidige forhold, men der skal i rent orienterende øjemed redegøres for nogle af de relevante administrative og planlægningsmæssige muligheder for en forbedring af området, som ikke mindst kommuneplanloven og den af folketinget den 4. juni 1980 vedtagne lov om byfornyelse og boligforbedring skaber basis for.
  Ved sidstnævnte lovs ikrafttrædelse den l. januar 1983 er der skabt grundlag for at

Trøjborg set fra øst.
 
 
iværksætte en bredt anlagt og intensiveret indsats til forbedring af bolig- og bebyggelsesforholdene m.v. i de såkaldte »grå« boligområder.
  Karrékvarteret Frederiksbjerg Vest, som er gennemgået i en tidligere registrant, har haft en særlig interesse i denne forbindelse, idet en del af området har tjent som analyseobjekt dels for den af BUR-KAB i 1977 udgivne rapport »Byfornyelse - et debatoplæg« og dels for den af Boligministeriet, Byggeriets Udviklingsråd og Århus kommune i efteråret 1980 udgivne rapport »Udviklingsprojekt Frederiksbjerg Vest - boligforbedring og byfornyelse i et område i Århus«, hvor man i relation til det stedfindende lovgivningsarbejde har forsøgt at belyse og behandle byfornyelsens mangeartede problemstillinger.
  De »grå« boligområder eller med et andet udtryk - byfornyelsesområderne - der hovedsagelig er 50-100 år gamle - hvortil en stor del af Trøj borgk varieret henhører- er ikke så totalt nedslidte, at de kan betegnes som egentlig saneringsmodne, men lider under en række boligmæssige mangler, ligesom vedligeholdelsestilstanden lader meget tilbage at ønske.
  Områderne repræsenterer imidlertid en så betydningsfuld boligressource og samfundsøkonomisk værdi, at det vil være nødvendigt at iværksætte en forbedringsindsats, såfremt man skal kunne hindre en yderligere forringelse og en decideret forslumning af disse. En sådan indsats må givetvis sigte på en forbedring af den enkelte bolig og bygning, men må også omfatte dels kvarterforbedringer (offentlige friarealer, privat eller offentlig service, trafiksanering og lignende) og dels karréforbedringer (gårdrydninger, etablering af friarealer og lignende).
  Med gennemførelsen af kommuneplanloven er det blevet pålagt Århus Kommune at
tilvejebringe en kommuneplan, som skal koordineres med regionplanen for Århus amt, og som skal fastsætte rammerne for indholdet af lokalplanerne for de enkelte dele af kommunen.
  Regionplanen for Århus amt foreskriver, at der skal ske en boligorienteret byfornyelse af midtbyen i Århus, således at den centrale bydels boligområder skal forbeholdes til boliger, og at man i de blandede bolig- og erhvervsområder skal prioritere boligudnyttelsen højere end den erhvervsmæssige brug. Kommunen skal desuden søge at øge andelen af familieboliger, så man sikrer en alsidig social og aldersmæssig befolkningssammensætning, og sikre at det samlede areal til erhverv, institutioner og lignende ikke forøges i den centrale bydel.
  Der arbejdes for tiden på at få tilvejebragt en kommuneplan for Århus, og som led i dette kommuneplanarbejde har magistratens 2. afdeling i 1980 udgivet »En rapport om midtbyen — et debatoplæg«, som har været fremlagt til offentlig debat i sommeren 1981, bl.a. gennem omtale i en husstandsomdelt debatavis og afholdelsen af fem borgermøder, hvorfra indsigelser og kommentarer er blevet samlet for videre bearbejdelse.
  Næste led i tilvejebringelsen af kommuneplanen er den nu foretagne offentliggørelse af den kortfattede redegørelse (den såkaldte § 6-redegørelse) om hovedspørgsmål og planlægningsmuligheder i det forestående planlægningsarbejde samt den efterfølgende debat.
  Det skal fremhæves, at kommuneplanloven hjemler mulighed for at optage bestemmelser i rammerne for indholdet af lokalplaner om byfornyelse i eksisterende bysamfund og om bevaring af bebyggelser og bymiljøer.
  Det er derfor vigtigt at få de egentlige byfornyelsesområder defineret i forbindelse med kommuneplanlægningen, og at der i samme forbindelse tages hensyn til de i historisk, arkitektonisk og miljømæssig