REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg

11



beplantning. Ud over de kommunale gårdrydninger er der desuden foretaget enkelte private gårdsammenlægninger, som det har været tilfældet for ejendommene Otto Ruds Gade 33-39 med bl.a. beplantning og opstillede legeredskaber.
  Trafiksanering af boligveje kan gennemføres i medfør af færdselslovens § 40. Denne løsning er f. eks. blevet brugt på den nederste del af Sjællandsgade.
  I de omtalte byfornyelsessituationer forekommer det betydningsfuldt igennem en registrering at have sikret sig indblik i kvarterets historie, arkitektoniske og miljømæssige forhold, hvilket selvsagt også gør sig gældende i forbindelse med den løbende byggesagsbehandling. Der gennemføres i disse år med henblik på energibesparelser omfattende og nødvendige bygningsarbejder, der ofte giver sig udtryk i facademæssige ændringer. I visse tilfælde kan f. eks. vinduesændringer medføre afgørende arkitektonisk forringelse af en i øvrigt smuk bygning, ligesom større sammenhængende bebyggelser eller gadeforløb uvægerligt vil blive svækket i arkitektonisk henseende ved en tilfældighedspræget udskiftning i enkeltlejligheder eller enkeltopgange. Facadedekorationer, farver, tagmaterialer og andre bygningsdetaljer kan også være af stor betydning for helheds- og stilkarakteren i en bebyggelse.
  De i de efterfølgende afsnit anførte bygningsbeskrivelser og generelle istandsættelsesanvisninger har bl.a. til formål at støtte den enkelte ejendoms- eller lejlighedsbesidder i forbindelse med bygningsistandsættelsen, men har også sammenholdt med klassificeringen til formål at skabe et sikrere grundlag for anvendelsen afkommuneplanlovens § 44, ifølge hvilken en byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Oplysningerne i registranten vil ligeledes være en del af grundlaget for løsningen af fremtidige byfornyelsesopgaver i karrékvartererne og i den indre by.
  I denne registrant er der fokuseret på nogle af de historiske, arkitektoniske og miljømæssige aspekter, bl.a. ud fra den forudsætning, at genbrug af den eksisterende bygningsmasse indebærer oplagte muligheder for uden særlige omkostninger at fastholde nogle af de traditionsbestemte bykvaliteter, som er en væsentlig del af vore fysiske omgivelser.

Karreen Trøjborgvej, Aldersrovej, Niels Juels Gade og Willemoesgade fotograferet før og efter gårdrydning i perioden 1983-84
 
 
henseende mest betydningsfulde forhold. For selv om karrékvartererne ikke kan karakteriseres som egentlige bevaringsområder, må der - i og med at en bevarende byfornyelse synes at ville blive højt prioriteret i fremtiden - opstå et vist forvaltningsmæssigt ansvar for at sikre disse områders arkitektoniske og miljømæssige karakteristika.
  Dette vil helt naturligt kunne ske gennem indføjelsen af en række bevaringsbestemmelser i de kommende lokalplaner for byfornyelsesområderne, der foruden at være af rent bebyggelsesregulerende og bygningsbevarende karakter også kan orienteres mod en beskyttelse af særlige miljømæssige forhold som beplantninger, belægninger, friarealudformning m.v..
  Ved tilrettelæggelsen og udarbejdelsen af nærværende registrant er der lagt vægt på at fremlægge resultatet i en sådan form, at dens anvendelighed som basismateriale i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen bliver bedst mulig, hvilket er søgt opnået gennem en påpegning og afgrænsning af miljømæssige kvaliteter og problemer samt oplysninger om historiske, aldersmæssige og stilmæssige sammenhænge i bebyggelsen.
  Den nugældende lovgivning indeholder allerede visse muligheder for at sikre arkitektoniske og miljømæssige helheder.
  Dette gælder primært kommuneplanlovens §44 - de såkaldte ordensbestemmelser - i henhold til hvilke en byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen får en sådan udformning, at der opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med dens omgivelser.
  Kommuneplanlovens § 18, stk. 14, indeholder endvidere hjemmel til at optage bestemmelser i den lokalplan om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at denne ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden tilladelse fra
kommunalbestyrelsen.
  Den nugældende lovgivning indeholder også muligheder for en forbedring af boligmiljøet. Saneringsloven har således i de senere år i stigende grad været anvendt til gennemførelse af bevarende saneringer som f. eks. Fænøgade-saneringen, men loven har dog hidtil hovedsagelig været rettet mod ældre og boligteknisk dårligere bebyggelser end størstedelen af de her omhandlede.
  Loven om byfornyelse og boligforbedring trådte i kraft den l. januar 1983 og ophæver boligtilsynsloven og saneringsloven, idet saneringsloven dog stadig vil kunne anvendes i en overgangsperiode indtil den 31. december 1984. Loven om byfornyelse og boligforbedring er tilvejebragt ud fra ønsket om at få iværksat en bredt anlagt og intensiveret byfornyelsesindsats i form af kvarterforbedringer, karréforbedringer, bygnings- og boligforbedringer.
  Friarealforbedringer (gårdrydninger) kan gennemføres i medfør af byggelovens § 15, som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at kræve tilvejebringelse af tilstrækkelige friarealer ved omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn, plankeværker, skure og lignende småbygninger samt om nødvendigt nedrivning af visse andre bebyggelser.
  En sådan friarealforbedring er i 1980 udført i den østlige del af karreen Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej 2-8 C og Niels Juels Gade 1-19, hvor et jernstøberi samt flere garager og cykelskure er nedrevet for at give plads til et grønt fællesareal i midten af karreen, medens de eksisterende gårdarealer bag randbebyggelsen har bibeholdt deres belægninger, tørrestativer osv. I karreen Trøjborgvej, Aldersrovej, Niels Juels Gade og Willemoesgade er der ved den anden og foreløbig sidste gårdsanering på Trøjborg etableret et fællesareal i 1983-84 ved fjernelse af eksisterende hegn og