REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg


Dronning Margrethes Vej 77 tilhører gruppen af villaer, der blev opført i årene efter århundredskiftet, opt. 1982.	Skovvangsvej 200 til 204 fremstår som en mindre rakkehusbebyggelse, opt. 1982.
karnapper, hvilket gav beboerne her en særlig mulighed for at nyde udsigten over bugten og byen og tilførte mange af disse huse en særlig kvalitet. Stilen er i stor udstrækning genkendelig fra den nogle år ældre villabebyggelse. Som en kontrast til etagebebyggelsen omkring Trøjborgvej og Niels Juels Gade opførtes i samme periode nogle mindre grupper af l ½ etages boliger på grundstykker ved Herluf Trolles Gade, Peder Skrams Gade og Skovvejen. Disse huse, der er sammenbyggede og trukket tilbage fra gadelinien, hvorved der fremkommer forhaver, fremstår med ensartede facader som små enklaver af rækkehuslignende bebyggelser. Denne boligtype er ikke særlig udbredt i kvarteret, men er alligevel karakteristisk og leder tanken hen på arbejderboliger, som man ser dem opført før århundredskiftet i flere af de engelske industribyer. På samme måde fremtræder Tordenskjoldsgade nr. 74- 82 som en sammenhængende, lav bebyggelse, der her dog er opført ved gadelinien og altså uden forhaver. I årene efter 1900 påbegyndtes udbygningen af karreen mellem Cort Adelers Gade og Dronning Margrethes Vej, og hele dette nordøstlige område af kvarteret udviklede sig med årene til et mindre villakvarter. Stilen her er ændret i forhold til de tidligste villaer, og en stor del af husene er nu opført med karnapper og tegltag med høj rejsning eller med afvalmet mansardtag. Facaderne er lyse og pudsede, og vinduespartierne har ofte fintsprossede overrammer. Selv om de forskellige	håndværksmestre ofte byggede flere huse i det samme kvarter, betød det ikke, at disse huse kom til at ligne hinanden. Individualismen, som var kendetegnende for villabyggeriet i denne periode, blev opretholdt, men derfor kunne man godt bruge de samme tegninger flere gange. Villa »Bavnehøj«, Herluf Trolles Gade 6 og villa »Nordris«, Dronning Margrethes Vej 71 er eksempler på, hvorledes f. eks. tømrermester Davidsen i 1907 først opførte villa »Bavnehøj« efter tegninger af arkitekt P. M. Wierog året efter opførte villa »Nordris« efter de samme tegninger, blot havde han gjort huset lidt mindre ved at undlade den del af bygningen, der var placeret til venstre for karnappen i facaden og flytte den derværende adgangstrappe til altan- og karnappartiet i husets modsatte gavl. Ligeledes blev taget på den afvalmede gavlkvist over facadekarnappen ændret til et heltag. Facadens markante elementer - den	halvrunde karnap med altanen og det halvrunde, sprossedelte vindue med en markeret indfatning i kvistgavlen - går igen ved begge huse og markerer slægtskabet. Flere af kvarterets fabriksanlæg blev opført omkring århundredskiftet. Cykelfabrikken på Trøjborg fra 1896 blev som tidligere nævnt kvarterets første, men 5 år senere i 1901 opførte Aktieselskabet »De forenede Bryggerier i Aarhus« et stort bryggerikompleks på et areal mellem Aldersrovej og Willemoesgade. På arealet, der var stillet til rådighed af fabrikant Viggo Ormslev, opførtes forskellige bygninger, hvoraf hovedbygningen blev opført langs Willemoesgade. Hovedbygningen blev ligesom flere af de øvrige bygninger opført i gule teglsten med fladbuede vinduesstik, dekorationsskifter i røde teglsten og småsprossede støbejernsvinduer. Bygningen var oprindelig opført i 16 fag og
	»Villa Bavnehøj«, opt. 1982.	»Villa Nordris«, opt. 1982.