REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg


Som følge heraf måtte man derfor bygge både kirke og skole i denne periode. Skt. Johannes Kirke er opført i årene 1902-1905, hvor den indviedes den 19. februar. Baggrunden for kirkens opførelse var den, at Domsognet efter daværende biskop, dr. phil. Johs. Clausens mening var blevet for stort. Ca. 21.000 personer talte det i 1899. Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann fik overdraget opgaven, men videregav den til arkitekt Valdemar Schmidt, der foruden større arbejder i København havde opført en række kirker og elektricitetsværker rundt om i landet. Valdemar Schmidt var elev af bl.a. Nyrup, der sammen med Hack Kampann var to af de kendteste fortalere for den nationalromantiske byggestil fra 1880'erne til århundredskiftet. Resultatet af Valdemar Schmidts arbejde blev en kirke i nyromansk stil, men med tydelige spor af nationalromantikken - især i interiøret. Mange af de oprindeligt projekterede facadedetaljer blev enten ikke udført eller kraftigt modererede, mest markant dog tårnet. Den forholdsvis store kirke med 700 siddepladser er placeret på karakteristisk vis med tårn i vest og kor med apsis i øst. Grundplanen er tydeligt bygget op over korsformen og facaderne er inspireret af de gamle romanske og gotiske kirker. Det vil sige enkle og stramme former uden for mange udsmykningsdetaljer i facaderne, der er opført i røde teglsten på sokler af tilpassede og behuggede brudsten - i tårnet dog rustikkvadre med kantbehandling. Tag på spir og apsis er afvalmet og af kobber, mens der på hoved- og sideskibe er lagt sortglaserede falstagsten. Støttepiller i regelmæssig afstand på facaderne er først og fremmest en konstruktiv foranstaltning som bæring for kirkerummets ribbehvælv, men samtidig skabes en afveksling og faginddeling i de store murflader. I hvert af fagene i hovedskibet er isat et højt rundbuevindue med små brunmalede, småsprosede og oplukkelige vinduer forneden, mens resten er et fast ufarvet råglasparti i en lys, lakeret karm. Samme vinduestype ses i tværskibets øst- og vestfacader, mens der i det nordre skibsgavl er en dør og i det søndre et højtsiddende, stort blysprosset vindue med glasmosaik. I apsis' østfacade ses tre tætsiddende, mindre vinduer. I	Tegning af et tidligt forslag til Skt. Johannes kirke.	Skt. Johannes kirke.
	tårnet er der ligeledes over den store tofløjede indgangsdør et rundt, men uopdelt vindue med råglas og på sydsiden en mindre dør, sandsynligvis en »kvindedør«. På nordsiden i det indadgående hjørne mellem tårn og skib ses en mindre udbygning indeholdende en spindeltrappe, som fører op til orgelpladsen, der oprindelig var placeret over våbenhuset. Alle sider af tårnfacaderne har i øvrigt to rækker åbninger med træluger. I de to nyere tilbygninger er der mod øst isat mindre, uopdelte rundbuevinduer med klart glas. I forbindelse med alle døre, der ligger dybt i facaderne, er der ved hjælp af formsten i tegl med kvartstafprofil og desuden med tilhuggede granitsten skabt skrå lysninger. Døroverliggere er rundbuede og ligeledes i granit, nogle med udsmykninger i stiliserede kløverbladsmotiver. Desuden er alle støttepiller afdækket med tilhuggede natursten af triangulær profil. Natursten er også anvendt som dekorationsbånd øverst i tårnet og omkring tårnurene. I forbindelse med selve kirken er der i 1959 tilføjet to mindre tilbygninger på tværskibets østside. Disse er tegnet af arkitekt Åge C. Nielsen og indeholder præsteværelse, toiletter samt venteværelse for dåbsgæster. I slutningen af 1960'erne var pladsforholdene igen blevet for trange, og man fik med Åge C. Nielsen og Poul Andersen som arkitekter opført »Johannesgården« umiddelbart nordøst for kirken. Denne bygning blev taget i brug i 1971 og rummer lokaler for kordegnen samt to konfirmandlokaler, som det er muligt at slå sammen til et større mødelokale.	Præsteboligen er opført i 1911, og tegningerne hertil er signeret Valdemar Schmidt. Bygningen er placeret på en særskilt matrikel umiddelbart øst for kirken og med samme materialeholdning som denne, d.v.s. røde sten og sortglaserede tagsten - i dette tilfælde dog vingetegl i modsætning til kirkens falstagsten. Huset er oprindelig opført som en trefagsbygning med karnap afsluttet af en udkraget altan på østgavlen og pultkviste i bindingsværk mod syd og nord. I 1927 tilføjedes - med P. M. Wier som arkitekt - en l-etages tilbygning på nordfacaden indeholdende et nyt køkken, så der i det eksisterende kunne indrettes venteværelse. Stilmæssigt er huset vanskeligt at definere, idet detaljerne ikke er fra nogen bestemt stilart, men en blanding af elementer fra barokken og nationalromantikken. Fra sidstnævnte kan nævnes bindingsværkskvistene, strømskifter i gavlene, stik over vinduer, savtaksskifte under
		Skt. Johannes kirkes præstebolig.