REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg

 18


 
Den første plan af Finsensgades skole.
 
 
 
Facadetegning af skolebygningen ved Finsensgades skole.
 
 
gesimsen og et stort trefagsvindue med stor buet og blysprosset overramme. De store palævinduer med småsprosser og tilsvarende døre er træk fra barokken, som blev en del af tidens stil omkring 1910.
  I 1935 forlængedes huset og ligeledes kvisten på sydsiden med l fag, hvilket forbedrede husets proportioner og gjorde facaderne mere harmoniske. Tilbygningen, der havde R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen som arkitekter, udførtes helt i samme materialer og med samme detaljer som det oprindelige hus.
  Finsensgades Skole er projekteret i 1906 af Ludvig A. Petersen, og den oprindelige situationsplan fra dette år viser hovedbygningen, en fløj mod Trøjborgvej, et læskur mod Finsensgade samt mellem hovedbygningen og læskuret en række retirader, der delte skolegården i to, formentlig til henholdsvis piger og drenge.
  Endvidere ses på samme plan inspektør / pedelboligen med sin nuværende beliggenhed samt et lille »tegnekontor« af midlertidig karakter på karreens nordøstlige hjørne.
  De oprindelige korridorbygninger fremtræder i nationalromantisk stil og med anvendelse af en del »virkemidler« fra renæssancen - typisk sandstensbånd, naturstenskvadre, blændinger, runde vinduer, buer over vinduer o.s.v..
  Nationalromantikken kommer til udtryk i en særdeles detaljeret murstensarkitektur med anvendelse af forskellige stenmaterialer - herunder såvel ovennævnte natursten i forskellige behugningsgrader som teglsten i mange farver og udgaver, eksempelvis glaserede
sten og form- og ornamentsten. Natursten erstattes ofte af puds, der jo var nemmere at arbejde med og billigere i anskaffelse.
  Stilen var meget anvendt i tiden omkring århundredskiftet, der også kendes som »stilforvirringsperioden«, idet elementer fra tidligere tiders velafgrænsede stilarter nu blev blandet og anvendt efter forgodtbefindende.
  Anerkendte arkitekter som Nyrop og Kampmann slog til lyd for at optage gode traditioner fra gamle bygningsværker uden dog at være bundet af dem, men derimod søge at udvikle en personligt præget stil.
  Naturligt nok kommer derfor især murstenen i forskellige udgaver til anvendelse i denne periode.
  Facaderne i Finsensgades Skole er ingen undtagelse herfra og er rigt dekorerede med frisér, stik og blændinger, der er formet og understreget ved hjælp af
formsten, glaserede sten o.s.v..
  Natursten er ligeledes anvendt til sokkelafslutning, som bånd ved vinduer og som anfangs- og slutsten i buer. De buede vinduer er i øvrigt »samlet« parvis i større blændinger, der er afsluttede enten af store buer eller af buefriser og adskilt af lisener.
  I 1922 ombyggedes fløjen mod Trøjborgvej af stadsarkitekt Frederik M. Draiby.
  Ved ombygningen forhøjedes bygningen, så midterpartiet fik samme højde som siderisalitterne. Herved kunne etableres en 3. etage. Årsagen var, at man ønskede flere faglokaler.
  Under taget, som forsynedes med ovenlys, blev der således indrettet en gymnastiksal som supplement til den underliggende.
  I 1941 var pladsforholdene igen blevet for trange, og et større om- og tilbygningsarbejde - ligeledes af stadsarkitekt
 
Finsensgades Skole