REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg


Som en del af den bygningsmæssige udvikling i kvarteret blev karnappen tidligt et almindeligt facadeelement. Det er her hovedsageligt en retkantet, 4-fags karnap, som den f. eks. ses på hjørnebebyggelsen Tordenskjoldsgade nr. 57-59, der præger kvarterets facader. Karnapmotivet, som det ses ved hjørnebebyggelsen Trøjborgvej, Aldersrovej, er sammen med altanerne i bebyggelsens gavl arkitektoniske elementer, som med pudsede og malede overflader antyder en begyndende funktionalistisk påvirkning. Denne bebyggelse karakteriseres ligeledes af karnappernes tætte placering omkring indgangspartiernes trappefag. Den sammenbyggede funktion af altan og karnap, som den fremkom i midten af 1930'erne under indflydelse af funktionalismen, kom til at præge mange af kvarterets bygninger opført i denne periode. Altankarnapmotivet som facadeelement, der blev udført i mange variationer, udsprang sammen med de store vinduesfag af et behov for mere lys i de enkelte boliger og en umiddelbar mulighed for at kunne opholde sig udendørs. Af samme grund søgte man så vidt muligt at orientere altanerne således, at beboerne kunne udnytte og få glæde af sollyset. Kvarteret var i slutningen af 1930'erne stort set udbygget som en veldefineret bydel, og den byggeaktivitet, der foregik i de efterfølgende år, skete i stor udstrækning ved en ændring i den eksisterende bebyggelse enten ved en yderligere udstykning eller nedrivning af bygninger. Således lå der tidligere en villa, der hvor Palads Teatret, Tordenskjoldsgade 21, blev opført i 1950. Ligeledes blev Trøjborgvej 60-66 opført på arealer, hvor den tidligere hovedbygning »Aldersro« havde ligget. Boligbebyggelsen Herluf Trolles Gade 7 blev opført i 1962 på et grundstykke, hvor Jul A. Jørgensens kiksfabrik havde ligget, før den nedbrændte i 1959. Ligesom Trøjborg Centret blev opført på arealer fra den gamle spritfabrik. »Tømmergården«, Edouard Suensons Gade 3, 4-6, der er den sidst opførte større boligbebyggelse i kvarteret, blev tegnet af arkitekt Gunnar Larsen og opført i 1964-65 som en	Tordenskjoldsgade 57 til 59	Barthsgade 2, 4 og 6
	vinkelformet stokbebyggelse i 6 etager. Bebyggelsen blev opført i betonelementer og tilhører engeneration af byggeri, som ikke kun blev opført i byens forstæder, men også som her tilpasset til ledige arealer i et bykvarter. Tømmergården blev, som navnet antyder, opført på arealer, der tidligere havde tilhørt Århus Ny Tømmerhandel. Tømmerhandler Gregers Pedersen fik i 1921 - på trods af nogle byplanmæssige overvejelser - der på en rimelig måde ville have videreført påbegyndte gadestrækninger, tilladelse af byrådet til at etablere en stor tømmerhandel på de arealer, der i dag omfattes af ejendommen Tømmergården,	og således kan den store rundbuede port på ejendommen Dronning Margrethes Vej 25, som Gregers Pedersen opførte i 1922, i en vis forstand betragtes som et monument over nogle gode planlægningsintentioner i denne del af kvarteret, som aldrig blev realiseret. I Trøjborgkvarterets lange udbygningsperiode har skiftende tiders bygningsformer fået et udtryk, og selv om kvarteret ikke er karakteriseret ved en sammenhæng, som en følge af overordnet planlægning, er der i den umiddelbare tilpasning de enkelte huse og gadestrækninger imellem opstået en sammenhæng, der trods »småhuller« i facaderækkerne definerer kvarteret og giver det en identitet.
	Porten Dronning Margrethes Vej 25, der var hovedadgangen til den tidligere »Århus Ny Tømmerhandel«.