REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg

2

Trøjborg
Områdets historie, status og muligheder
I forbindelse med industrialiseringsprocessen, som her i landet accelererede kraftigt i slutningen af forrige århundrede, oplevede Århus i lighed med hovedstaden og de fleste større provinsbyer en voldsom tilvækst. Den voksende industri krævede arbejdstraft og trak mange mennesker fra landet til byerne. I årene fra 1870 til 1900 voksede byens indbyggertal således fra ca. 15.000 til ca. 50.000, og på baggrund af disse mange menneskers boligbehov blev byggeaktiviteten følgelig ret intens.   Helt frem til 1851, hvor konsumptionen (bytolden) ophævedes, trængtes byens borgere bag de gamle byporte, men derefter tog udviklingen fart. Havnen blev udbygget, jernbanen indviedes i 1862, og dermed var grunden lagt for større virksomheders etablering. Fabrikker og boligkvarterer skød hurtigt op, og kort efter århundredskiftet var arealerne mellem det gamle Århus og de nuværende ringgader stort set udbyggede. Disse områders boligkvarterer - karrékvartererne - omfatter omtrent 5.000 etageejendomme. Nærværende registrant over »Trøjborgkvarteret« omhandler ca. 540 ejendomme beliggende i byområdet, der mod syd		afgrænses af Trøjborgvej, mod vest og nordvest af Nørrebrogade og Nordre Ringgade, mod nord af Skovvangsvej og mod øst af Dronning Margrethes Vej samt Finsensgades Skole og Sct. Johannes Kirke syd for Trøjborgvej og Dronning Margrethes Vej 2-14 syd for Riis Skov.   Navnet »Trøjborg«, tidligere Troyæborg, forekommer adskillige steder i landet som navn på ejendomme og marker. Navnet har antagelig sin oprindelse fra labyrinten ved borgen i det klassiske Troja og anvendes ofte som benævnelse for labyrintagtige anlæg af f. eks. sten, græstørv, hække og anden beplantning. I andre tilfælde kan en lokalitet dog også være opkaldt efter den nedrevne herregård »Trøjborg« fra 1347 ved Tønder.   For Århus' vedkommende forekommer navnet Trøjborg første gang i dokument fra 1632, hvor »Trøjborgbæk« omtales, og igen i 1758 da en sasdehave kaldet »Trøjborg«, beliggende uden for Mejlgades port ved Saltenbæk, sælges. Her skyldes navnet formodentlig en labyrintagtig uvejsomhed i terrænet, måske som følge af en vildnisagtig bevoksning i forbindelse med Ris Skov.   De ældste vidnesbyrd om		bosætning i området ved Ris Skov er fremkommet ved fund af efterladenskaber fra yngre stenalder (år 3.000 f. Kr.) i form af f. eks. flækker fra redskabsfremstilling samt hele stenredskaber, der er fundet i selve skoven, i Vejlby Krat og på Knudrisbakke - områder der alle omkranser det nuværende Trøjborg. Trøjborg er opstået på bymarkerne nord for byen, som anvendtes til græsningsareal for kreaturer, der allerede i midten af 1400-tallet var en vigtig eksportvare. Terrænet hævede sig stærkt over den egentlige bydannelse i ådalen og op mod det nuværende Marienlund. Fra gammel tid opdeltes skråningen herfra i tre fald: Skovfald syd for Marienlund og Rubakkefald (i 1801 benævnt som Rubakket og 1841 som Roebakkefald), hvorpå Trøjborg er opstået, samt Lergravsfald fra den nuværende Trøjborg ned til byen. Et »fald« betegnede et skrånende terræn på bymarken oftest navngivet efter en lokalitet beliggende ved en affaldets ender. Vest for Rubakkefaldet lå jorderne »Tyvagrene« formodentlig udledt af talordet tyve, på hvis sydligste del Aldersrokvarteret siden er opstået. Øst for Lergravsfald strakte »Knudrisbakke« sig fra et højdedrag på det nuværende hjørne mellem Trøjborgvej og Skovvejen og ned til byporten ved Mejlgade. Navnet er udledt af en sammensætning af ordene »Knude« og »Ris«, som betegner henholdsvis »lille bakke« og »mindre skov«. Øverst på bakken var der en udsigtshøj og et anlæg, som udvidedes i 1885, så det omtrent dækkede 2 tdr. land syd for bakkekammen. Igennem Trøjborgkløften lige nord for udsigtshøjen løb »Trøjborgbæk«, der senere kendes under navnene »Saltkobæk«, »Saltkornbæk« og senest »Saltenbæk«. Denne bæk havde sit udspring fra en ret dyb sø, som lå ved det nuværende nordvestlige hjørne af Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade,
Århus set fra det sydlige Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Efter maleri af P. Holm omkr. 1850, Lokalhistorisk Samling.