REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg

3

og herfra løb gennem kløften syd om Ris Skov. De tidligste beboere ved Skovvejen og på Trøjborg hentede deres vand ved vandings-steder ved søen og i bunden af Trøjborgkløften, men efterhånden som Trøjborg bebyggedes, forurenedes Saltenbæk af spildevand og rør lagdes derfor i 1904. Samtidig hermed foretoges en regulering af terrænet, som sikrede en sammenhæng i områdets bebyggelse, der hidtil havde været delt af bækkens forløb. Søen derimod opfyldtes først omkring 1934.   På kort over Århus Kjøbstads Jorder fra 1860 ses markveje på bymarken nord for byen, der senere fik stor betydning for det nuværende gadesystem, som tog sit udgangspunkt i disses vejføringer. Den senere Dronning Margrethes Vej eksisterede som en del af landevejen fra Århus til Grenå, og Trøjborgvej, Åldersrovej og Skovvangsvej fremstod som simple markveje med grøfter langs siderne. Det hjulspor, der førte fra Åldersrovej til søen, blev senere til den øverste del af Otto Ruds Gade ned til Tordenskjoldsgade.   Trøjborg var foruden af Randers og Grenå Landeveje forbundet til byen af en markvej, hvor senere Kirkegårdsvej blev anlagt i 1878.   Omkring 1840 overtog købmand Hartvig Phillip Ree Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Kløften, der tidligere havde været et vildnis, blev ryddet og beplantet med træer og buske. 3 år senere fremstod stedet som et terrasseformet anlæg med stier og blomsterpar- tier. I anlægget, som kaldtes »Lille Paradis«, var der opstillet lysthuse og bænke, og i et lille beværtningssted kunne der købes forfriskninger af forskellig art. Ved ansøgning til byrådet fik han kommunen til at etablere en anløbsbro, således at stedet også kunne besøges fra vandsiden, men han fik året efter afslag på en ansøgning om et bolværk ved Saltenbæks udløb. Efter Ree's død i 1859 fik anlægget upåagtet lov til at forfalde og at gro til igen.   Lige ovenfor Trøjborgkløften - hvor Klintegården nu ligger - erhvervede skræddermester S. Møller, Skolegade, i 1847 Trøjborgtoft, og i 1856 købte han af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted, der kaldtes »Trøjborg«. I 1849 beskrives bebyggelsen som et grundtømret hus med restaurationslokaler, skydebane og beboelse samt udhus. Senere udbyggede han		og etablerede flere udlejningslejligheder på stedet. Traktørstedet eksisterede i mange år og fra 1875 under skiftende ejere, hvoraf en installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede til villagrunde. 35 tdr. land af »Tyvagrene« opkøbtes i 1850'erne af fæstemand, lotterikollektør, forsikringsmand og ejendomsmægler Ånders Hansen. Her opførte han først avlsbygninger, og ved en deklaration af 15. juni 1856 fastslog Ånders Hansen navnet »Åldersro« for »Den af mig i afvigte sommer opførte gård på Århus Mark« placeret på det nordvestlige hjørne af Åldersrovej og Trøjborgvej. Først i 1864 byggedes den utraditionelle, italiensk inspirerede hovedbygning, der beskrives som en 28 alen lang,		24 alen bred bygning i 3 etager med skifertag, veranda og 2 balkoner, tårn og 14 mindre spir støbt af ca. 11 tons jern. Bygningen var omgivet af en over l tdr.land stor have med 2 lysthuse. I 1890'erne udstykkedes dele af ejendommens jord, og i 1951-51 blev »Aldersro« nedrevet.   For området syd for Trøjborgvej og vest for Knudrisbakke vedtog byrådet den 4. december 1873 straks at udlægge arealet øst for den nuværende Kirkegårdsvej til den ny Nordre Kirkegård. Denne blev indviet 9. oktober 1876 Jordstykket vest herfor reserveredes også til formålet, men blev midlertidigt udlejet til bl.a. gartnerhaver.   De efterhånden trange pladsforhold i byen før dennes udvidelse i begyndelsen af 1850'erne ved byportens nedlæggelse tilskyndede mange af byens velhavende
		Kort over Århus omkr. 1849 Lokalhistorisk Samling.