REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg

4

borgere til at flytte »på landet«. I denne periode tog villabyggeriet sin begyndelse, og »Aldersro« blev opført som en af de tidligste i Århus. Den overvejende del af datidens villabyggeri kom til at finde sted i områderne nord og vest for byen.   På den nordlige del af sin ejendom (matr. nr. 22) lod gartner Birkefeldt i 1891 en villa Dronning Margrethes Vej 4 kaldet »Trøjborg« opføre til sig selv. Bygningen eksisterede indtil 1982, da den blev nedrevet for at give plads til Boligforeningen Ringgårdens etagebyggeri Dronning Margrethes Vej 2 A-B, tegnet af arkitektfirmaet Friis og Moltke. Omkring Birkefeldts villa byggedes der ovenfor Trøjborgkløften yderligere 4 villaer: »Tårnborg« (Dronning Margrethes Vej 6), »Marienlyst « senere kaldet »Riisbo« (Dronning Margrethes Vej 8), dobbeltvillaen »Tamina« (Dronning Margrethes Vej 10-12) og »Flora« senere kaldet »Pax« (Dronning Margrethes Vej 14). Ved »Aldersro« lod herredsfoged Thorup i 1891 villa »Fairhill« opføre efter tegning af arkitekt Carl Vilhelm Puck (Trøjborgvej 74). Det var italiensk renæssanceinspirerede bygninger i 2 etager med firkantet udformning, helvalmede tage med flad rejsning og opfort i rød eller gul tegl med pudsdekorationer. Kun villa »Tamina« fremstod helt pudset. Den almindeligt anvendte villatype på denne tid var indrettet med 2 beboelser. Den almindelige velstandsstigning mellem århundredeskiftet og l. verdenskrig øgedes yderligere antallet af opførte villaer. Bebyggelsen af de yderste villakarreer mod Dronning Margrethes Vej mellem Otto Ruds Gade og Skovvangsvej samt nordvest for »Aldersro« begyndte i denne periode.   Ellers fik Trøjborg lov at henligge som marker helt frem til 1880'erne, hvor en bymæssig udvikling tog sin begyndelse. Med den øgede befolkningstilvækst som følge af en voksende industrialisering skabtes et behov for nye boligområder, og tilskyndet af denne udvikling påbegyndtes der en privat udstykningsaktivitet i kvarteret. Jorden på Trøjborg kunne opkøbes for omkring 3 øre pr. kvadratalen, og den tidligste karrébebyggelse opførtes som spekulationsbyggeri med mange og små, billige lejligheder, der gav grundlaget for Trøjborgs status som et typisk arbejderkvarter.		Villaen og hovedbygningen »Aldersro« som den Lokalhistorisk Samling. tog sig ud i arene lige efter århundredskiftet.
		Der eksisterede ingen egentlig byplanlovgivning, og provinsbyernes vækst var normalt af en noget spredt og tilfældig karakter. Århus fik sin første stadsingeniør i 1869, og med bygningsvedtægtens § 47 fra 1868 gives der mulighed for, at »gader bliver udlagt i hensigtsmæssig retning, ikke blot med hensyn til vejens beliggenhed på selve de pågældende områder, men også til hele det system af gader og veje, der efter forholdene på det sted vil være mest hensigtsmæssige«.   I de følgende år blev der vedtaget flere nye bygningsvedtægter for Århus købstad, og der stilledes strengere krav til gadebredder, bygningshøjder, brandsikring, materialer, bærende konstruktioner og endda temmelig præcise krav til størrelsen af facadedekorationer, karnapper, kviste o.l.   Udviklingen tog sin start på matr. nr. 61 d, der ejedes af slagtermester J. M. Ziegler og som grænsede ud til Trøjborgvej og Dronning Margrethes Vej, samt på fabrikant Viggo Ormslev's toft (matr. nr. 72), der		lå mellem Zieglers jord og »Aldersro«. På et byrådsmøde den 12. december 1895 vedtoges en ansøgning fra Ziegler om begyndende udstykning afhansjord langs Trøjborgvej fra landevejen, som var den bedste og nærmeste forbindelsesvej til det egentlige Århus, og den 24. september 1896 fik han den endelige godkendelse af sit foreslåede gadeanlæg. Den 21. april 1898 får Ormslev godkendt sin gadeplan for den sydlige ende af hans toft, som tilpassede sig gadenettet på Ziegler's arealer. Arealet (matr. nr. 61 a) nord for Zieglers jord var opkøbt af »Byggeselskabet Skovvangen« bestående af nogle århusianere og et konsortium fra Horsens. I 1901 vedtoges gadeplanen for dette område, og denne tog ligeledes sit udgangspunkt i den vejføring, Ziegler havde afstukket.   På overgangen mellem den nordlige del af Ormslevs toft og byggeselskabet Skovvangens jorder etableredes i 1899 Skovvangs Torv - fra 1929 navngivet Steen Billes Torv, da der anlagdes et ovaltformet haveanlæg omgivet af
		Villakvarteret syd for Trøjborgkløften omkr. 1895. Fra venstre Riisbo (tidl. Marienlyst) m. Tårnborg i baggrunden, Tamina og Pax (tidl. Flora).