REGISTRANT - Bygningstyper og vedligeholdelse - Typebeskrivelser | 8 |
Typebeskrivelse: Type VIII | ||||
. | Altan-karnaptypen
er i starten karakteriseret af altaner bygget mere
eller mindre sammen med de
fremspringende karnapper. De pudsede altanbrystninger, der ofte
fortsætter ind under karnapvinduerne, har lyse
farver som kontrast til de røde teglstensfacader. Altanerne fik
stor indflydelse på facadearkitekturen, og det skyldes
bl.a. muligheden for ophold i det fri umiddelbart ved boligen og en
ændring i byggeloven, idet man mod at
forsyne ejendommen med altaner kunne nøjes med én trappe,
når den udførtes i uantændeligt materiale. Typen udvikler sig efterhånden således, at karnapperne, markerer facadelinien, og |
altanerne
er rykket tilbage
og placeret mellem to karnapper mere beskyttet mod vejrliget. Vinduerne har forskellige former, men karakteristisk for typen er det meget brede vindue bestående af et stort fast parti med en enkelt gående ramme i den ene side. Vinduerne er sædvanligvis holdt i tynde dimensioner, og de tilfører med den lyse farveholdning en lethed i den ret bastante bygningskrop. Denne lethed understreges yderligere, idet vinduerne er trukket med rundt omkring karnap- og hushjørner. Dørene, der almindeligvis er placeret under altanerne, er ofte udført i teaktræ og har en stor rude. |