REGISTRANT - Bygningstyper og vedligeholdelse - Typebeskrivelser | 1 |
Typebeskrivelse: Type I | ||||
Husene af type I er opført i slutningen af den senklassicistiske
stilperiode og repræsenterer en ret beskeden
klassicistisk arkitektur. Karakteristisk er de pudsede facader, ofte
kvader- eller refendfugede. Proportionsmæssigt
er det enkelt udformede facader med en stram, symmetrisk fagdeling.
Særligt kendetegnende for disse
huse er de i pudsemørtelen trukne, profilerede gesimsbånd,
sålbænke og hovedgesimser. Facaderne i senklassicistiske huse er holdt i lyse farver, ofte hvid, lysgrå ler lysokker. En |
farveholdning
som
netop sikrer skyggevirkningen i de ofte fint profilerede
udsmykningsdetaljer. Vinduet i disse huse er sædvanligvis af »empiretypen«. Et tofags vindue med sidehængte rammer, hver med 3 ruder adskilt af 2 smalle sprosser. En variation af dannebrogsvinduet kan dog også forekomme. Der er tradition for i den senklassicistiske periode at male vinduerne i mørke farver, ofte brunt. Den typiske dør i disse huse er en tofløjet fyldingsdør ofte med fine pyramidefyldinger. Et overvindue indgår som regel i dørpartiet. |