|
|
Kendetegnende for disse bygninger er de lyse, pudsede facader, hvor
karnappen ofte er det arkitektoniske
hovedelement. Over sokkelen finder man en refendfuget underetage
afsluttet med kordongesims. De øvrige
facadepartier er oftest enten lisen- eller pilasterinddelt. Udbredte
udsmykningsdetaljer er flade, riflede friser
over og under vinduerne, samt Louis Seize inspirerede rankedekorationer
og jugendinspirerede blomsterfriser.
Ved hushjørner er typen karakteriseret afhjørnekarnapper,
|
|
som i
reglen er afsluttet med et smukt udformet, skiferbeklædt
spir.
To- og trefagsvinduet er fortsat det almindeligste, men sprossemotiver
genindføres, specielt i overrammerne.
Farveholdningen ændres fra mørke farver til lyse, med den
bevidste hensigt at få de ofte kunstfærdigt udformede
sprosseopdelinger til at træde frem. Vinduet bliver en ekstra
betydningsfuld detalje i facadearkitekturen. |
