REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Vest

9

De Mezas Vej og Chr. Kiers Plads set fra Harald Jensens Plads fot. omkr. 1925, Lokalhistorisk Samling				Ringgade og de Mezas Vej.   Omkring 1930 var tiderne gunstigere for det private byggeri, som nu stod for hovedparten af etagebyggeriet. Således blev den overvejende del af bebyggelsen i Stadion Allé-kvarteret og langs Søndre Ringgades vestside opført som privat byggeri hovedsagelig med byens mange håndværksmestre som bygherrer. Dog opførte Arbejdernes Andels Boligforening karreerne »Ingerslevsgaard « beliggende ved Ingerslevs Boulevard, F. Vestergaards Gade, Ålborggade, Stadion Allé og »Marse-lisgaard« beliggende ved Søndre Ringgade, Skanderborgvej, Gråstengade, Langenæs Allé.   Kommunen ejede disse arealer og kunne hermed bestemme udstykningsformen. Den enkelte karré blev stadig udstykket i mange grunde, men dog på en sådan måde, at et areal i karreens indre kunne udlægges til fælles opholdsareal. Karreerne bebyggedes med individuelt opførte bygninger, men de er i facademæssig henseende udformet på en sådan måde, at bebyggelsen i den enkelte karré er helt ens udformet. Den almindeligste fremgangsmåde ved udformningen af en karré var den, at en af byens arkitekter på eget eller nogle håndværksmestres/bygherrers initiativ udarbejdede et projekt indeholdende bl. a. bebyggelsesplan og facadetegninger over hele karreen, og dette projekt blev efter godkendelse af Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse retningsgivende for hele karreen. Forskellige arkitekter har tegnet etageplaner og detaljerede facadetegninger for hver enkelt ejendom/bygherre i karreen,
Nybarokken kan fortsat spores i etagebyggeriet helt frem til sidst i 20'erne, men ved konkurrencen om Skt. Lukas Kirke i 1918 introduceredes nyklassicismen i Århus af arkitekterne Anton Frederiksen og Kaj Gottlob. Stilen i konkurrenceprojektet (ill.) minder meget om G. F. Hansen's ca. 100 år tidligere klassicistiske arkitektur, som den f.eks kendes fra Domkirken, Domhuset og Christiansborgs Slotskirke i København. Men i tiden fra konkurrencens sluttidspunkt til påbegyndelsen af kirkens opførelse (1921) videreudviklede nyklassicismen sig i retningen af sansen for det simple, helheden og bygningens masse. Skt. Lukas Kirke (ill.) fremtræder således i en stærkt forenklet form i forhold til konkurrenceprojektet, hvor kirken desuden var tænkt opført i røde teglsten. Arkitekterne valgte at beklæde kirken med Fakse-kalksten, dels på grund af de nye tendenser i den nyklassicistiske arkitektur og dels		for tydeligere at markere kirken i forhold til de omkringliggende 5- etages rødstens beboelsesbygninger. Kirken blev indviet den 14. marts 1926. Inden da var kirkens underste del - krypten - indviet til kirkebrug i 1923.   Nyklassicismen markerer sig også i etageboligbyggeriet. I modsætning til nybarokkens anvendelse af karnapper og fremspringende facadepartier, fremtræder nyklassicismens facader som glatte vægge ofte i gule teglsten, og de har en meget ensartet og taktfast inddeling af døre og vinduer, der eventuelt har en enkel indramning. Stadsarkitekt Draiby tegnede i midten af 1920'erne 3 karrébebyggeler i denne stil. Først tegnede han en mindre bebyggelse i Ankersgade ud mod banegraven, dernæst karreen ud mod Søndre Ringgade (se ill. s. 10), som er et af de fineste eksempler på nyklassicistisk boligbebyggelse i Århus, og sidst karreen på hjørnet af Søndre
Perspektivtegningen til v. viser Anton Frederiksen og Kaj Gottlobs projekt fra 1918.				Billedet til h. viser kirken i den stærkt forenklede form.