REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Vest

10

facadetegningerne krævedes af Udvalget udført i overensstemmelse med de godkendte hovedretningslinier.   En vigtig forudsætning for ovennævnte fremgangsmåde var en stram styring af byggeriet, og den sikrede kommunen sig bl. a. ved grundsalget, idet man i købekontrakten/ skødet indføjede en bestemmelse om, at facaderne i en kommende bebyggelse på grunden skulle approberes af kommunen.   Alle planer og facadetegninger skulle sendes til udtalelse hos stadsarkitektens kontor, og stadsarkitekt Draiby fik gennem forelæggelse af byggesagerne for Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse stor indflydelse på den stramme styring af disse karreer og kvarterets udformning i det hele taget.   En anden af kommunens driftige embedsmænd - stadsgartner L. Sandberg, som var foregangsmand på mange punkter - tegnede hovedparten af de fælles haveanlæg i karreernes indre.   I begyndelsen af l930'erne ændredes det arkitektoniske formsprog markant under indtryk af funktionalismen. De tre karreer langs Ingerslevs Boulevards sydside markerer dog afslutningen på stilefterligningsperioden, mens de øvrige karreer i Stadion Allé-kvarteret og karreerne langs Søndre Ringgades vestside alle er præget af funktionalismen.   Den funktionalistiske arkitektur deler sig i en international og i en national funktionalisme. Den internationale funktionalisme knytter sig især til en ny byggeteknik, først og fremmest til jernbetonens udvikling. I modsætning til den internationale funktionalismes tendens til opløsning af bygningsformen har den nationale funktionalisme bevaret interessen for den sluttede form og står tillige som arvtager af interessen for teglstensarkitekturen. Denne interesse for teglsten kom også til udtryk i den overvejende del af bebyggelsen på Frederiksbjerg Vest.   Den tekniske udvikling og nye boligvaner medførte også ændringer i bebyggelsens indretning. Centralvarmens udbredelse og affaldsskaktens indførelse overflødiggjorde køkkentrappen til opbæring af brændsel og nedbæring af affald og aske. Samtidig ændredes byggelovens brandsikringskrav sådan, at man kunne nøjes med én trappe, når denne udførtes af uantændeligt materiale, og ejendommen forsynedes med altaner. Udover det brandsikringsmæssige indgik altanerne efterhånden som et frilufts- eller haverum til		Karreen Stadion Allé, Søndre Ringgade, Chr. Wærums Gade og Ålborggade		Karreen Søndre Ringgade, Jyllands Allé, P.P. Ørums Gade, Carl Bertdsens Gade og Harald Jensens Plads.
		Karreen Søndre Ringgade, Hans Schowrups Gade og Jyllands Allé		Karreen Søndre Ringgade, Langernes Allé, Nordborggade og Haderslevgade.
		lejligheden.   De to lange karreer ved Stadion Allé, tegnet af stadsarkitekt Draiby, hører til de første funktionalistiske karrébebyggelser. I karreen mod øst kan stilefterligningsperioden stadig spores, men karreen mod vest fremtræder i den i starten meget enkle stil (ill.). De store røde murflader er opdelt af gennemgående karnapper, og de giver en horisontal virkning, der yderligere er forstærket af gennemgående bånd over og under vinduerne. I den tilsvarende enkle stil opførtes f. eks. den store karre beliggende ved Søndre Ringgade og Joh. Baunes Plads, tegnet af arkitekt Thyge Klemann.   Karrébebyggelse med frithængende altaner, som arkitekterne R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsens bebyggelse ved Søndre Ringgade 35-37 (ill.) m.v. hører også til i starten af funktionalismen. Fra at være en kasse hængt uden på muren indgik altanen som en fast forbindelse med karnappen, og efterhånden udvikledes en speciel form for		etageejendomme, hvor facadearkitekturen især karakteriseredes af altan-karnapmotivet. Et fint eksempel på denne stil er den af arkitekt A. Mogensen tegnede karré Søndre Ringgade, Hans Schourups Gade, Jyllands Allé (ill.), hvor de afrundede og pudsede altaner er bygget sammen med karnapperne. Stilen videreudvikledes, og i f. eks. karreen Søndre Ringgade, Langenæs Allé, Nordborggade, Haderslevgade (ill.) er altanerne indbygget mellem karnapperne.   Samtidig opføres enkelte ejendomme i jernbeton, som f. eks. i Schleppegrellsgade og langs begge sider af Carl Bertelsens Gade. Stilen var her mere påvirket af den internationale funktionalisme. Bygmesteren var ingeniør Ove Christensen, som oprindeligt ønskede et erhverve to hele karrégrunde til opførelse af betonbygninger. Aarhus Tømrer- og Murermesterforening og Murersvendenes Fagforening sendte imidlertid i 1932 en skrivelse til byrådet, hvor man protesterede mod den helt nye