REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Vest

3

måtte igang med at søge bygrænsen flyttet yderligere mod syd, hvor byen nu efter udvidelsen i 1874 grænsede direkte op til Marselisborg gods, som ejedes af daværende indenrigsminister H. P. Ingerslev.   I foråret 1896 indledtes forhandlinger med godsejeren om køb af et omfattende areal, der strakte sig fra kysten og til et stykke vest for Skanderborg Landevej, men inden forhandlingerne var afsluttet, døde Ingerslev. Kommunen, der under forhandlingerne havde sikret sig forkøbsret til hele godset, besluttede derefter at købe dette for en samlet pris afknap l ,2 mill. kr. Der eksisterede ingen egentlig byplanlovgivning, og provinsbyernes vækst havde som følge heraf sædvanligvis en meget spredt og tilfældig karakter, men Århus byråd ønskede - formentlig af praktiske og administrative grunde - at fremskaffe en samlet bebyggelsesplan for de nyerhvervede jorder.   Man opfordrede stadsingeniør Oscar Jørgensen til at udarbejde en plan, der viste sig at være præget af den traditionelle opfattelse, at gaderne skulle		udlægges som rudenet, suppleret med et stort antal diagonalgader, hvilket skabte mange upraktiske gennemskæringer og karréformer.   Byrådet var skeptisk over for planen, og man henvendte sig til kgl. bygningsinspektør for Jylland, arkitekt Hack Kampmann for at få planen bedømt. Hack Kampmann udarbejdede sammen med Københavns stadsingeniør, Chr. Ambt, ikke blot en kritik, men en alternativ plan, som efter visse modificationer vandt tilslutning i byrådet i 1898. (Jfr. planen s. 9).   Planen var stærkt idealistisk og hovedsagelig baseret på et kunstnerisk idégrundlag, og den tog udgangspunkt i de topografiske forhold og i det nye byareals landskabs- og naturværdier. I Ambt og Kampmann's plan er hovedfærdselslinierne anlagt som brede boulevarder, og hvor gader mødes - ofte svagt krummede gader, der skulle bryde de rette liniers monotoni - udformedes flere steder torve og pladser, hvor bl. a. offentlige bygninger kunne anlægges. Forslaget omfattede mere end det nye boligkvarter. Bl. a. fastlagdes		det sydlige ringgadeforløb til stort set den nuværende tracé, og der planlagdes en ny sydlig baneforbindelse til havnen. Som noget nyt søgtes området opdelt i kvarterer med forskellige funktioner. I projektet blev det angivet, at området nærmest stranden kunne anvendes til boligbyggeri for de mere velstående, og at området mellem dette og Frederiks Allé kunne anvendes til »almindeligt byggeri«, medens grundene vest for denne fortrinsvis skulle anvendes til arbejderboliger. Da dette område lå langt fra skov og strand, var det ret kuperede terræn fra Læssøesgade ud til jernbaneterrænet tænkt udlagt som en bypark. Gadeplanen var her mere ordinært og rationelt udformet. Parallelt med de Mezas Vej løber Trepkasgade og Læssøesgade og herimellem 5 tværgader. Ud mod de Mezas Vej placeredes to torve/pladser.   Det store parkanlæg blev aldrig udført, men til gengæld er Ambt og Kampmann's byplan fulgt ganske nøje for området beliggende imellem Schleppegrellsgade,de Mezas Vej, Søndre Ringgade og Læssøesgade. Der fandt andre i forhold til samfundsudviklingen
Udsnit af stadsingeniør Ch. Ambt og arkitekt Hack Kampmanns by planforslag fra 1898.