REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Vest

4

let forklarlige ændringer let forklarlige ændringer sted, men Ambt og Kampmann's byplan har haft tilstrækkelig gennemslagskraft til afgørende at præge store dele af Frederiksbjerg, og tilbage står billedet af en i forhold til samtiden avanceret og desuden bæredygtig idé, hvor kvaliteterne den dag i dag er indlysende.¹   Fra århundredskiftet og frem til I. verdenskrig fortsatte udbygningen af Frederiksbjerg Vest omkring Frederiksbjerg Torv, Schleppegrellsgade og Hedemannsgade, men under krigen og i årene derefter skete der et stort fald i byggeriet, som indtil 1916 hovedsagelig var opført af private bygherrer. Der var flere årsager til nedgangen. Dels var der mangel på byggematerialer, som også blev dyrere, og dels blev finansieringen af boligbyggeriet i disse urolige krigs- og kriseår både dyrere og mere usikker. Man skulle helt frem til 1925-26, før der igen for alvor kom gang i det private boligbyggeri.   Denne afmatning i boligbyggeriet medførte stor bolignød, som var værst i årene 1916- 20, men mærkbar helt op til begyndelsen af 1930'erne. Folk fra oplandet søgte under krigen til byen, hvilket var med til at forøge bolignøden. Således voksede byens indbyggertal i perioden 1916-21 med 8.000 personer. Hertil kom eksproprieringen i forbindelse med banegravens udvidelse i årene 1918-26, hvor bebyggelsen langs Hallsvej og henved halvdelen af de tilstødende karreer blev indlemmet i baneterrænet. Desuden måtte huse i Frederiks Allé og Ewaldsgade vige for baneudvidelsen, så der i alt blev eksproprieret 333 lejligheder.   For at skaffe de husvilde husly måtte kommunen indrette interimistiske boliger i mange af skolernes gymnastiksale, ligesom kasernerne blev taget i brug, og fra 1917 til 1920 opførtes et stort antal barakker. Efter krigen fortsatte de dårlige tider for byggeriet, ligesom bolignøden fortsatte, og man skulle helt frem til 1927, før de sidste skoler blev rømmet, og først i 1938 blev de få tilbageværende barakker nedrevet.   Det private boligbyggeri var ikke i stand til at tilfredsstille boligbehovet, og allerede i sommeren 1916 havde socialdemokraten H. P.       1) Der henvises til registrant Frederiksbjerg Øst, hvor Ambt og Kampmann's byplan er beskrevet mere udførligt.		Steinmannsgade. Kommunens første boligbebyggelse, tegnet af arkitekt V. Puck jun.
		Christensen, senere borgmester fra 1933- 41, foreslået, at kommunen selv måtte bygge beboelsesejendomme, men byrådets højreside gik imod dette forslag. Ved kommunevalget i 1917 fik socialdemokraterne flertal i byrådet, og kort efter forelå der fra den socialdemokratiske byrådsgruppe et forslag om nedsættelse af et udvalg angående opførelse af beboelsesejendomme. Forslaget blev vedtaget, og der blev nedsat et udvalg på 5 personer bestående af: Jakob Jensen (borgmester 1919-32), redaktør Marius Simonsen, typograf Marthin F. Pedersen, købmand og vicekonsul Mikael Johansen og blikkenslagermester H. P. Salling. Udvalget skulle fremkomme med forslag til opførelse af beboelsesejendomme til afhjælpning af bolignøden, og samtidig pålagdes det Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse at anvise disponible byggegrunde.   14 dage efter forelå der fra Udvalget angående opførelse af beboelsesejendomme forslag til opførelse af 8 huse. Man valgte at placere kommunens første boligbyggeri i karreen syd for Steinmannsgade i det af Chr.		Ambt og Hack Kampmann allerede planlagte område.   Arkitekt V. Puck jun. havde udarbejdet planen for karreens udstykning og bebyggelse, og udførelsen af bygningstegningerne blev overdraget ham. Husene (ill.), som blev opført i 3 etager med øverste etage i bindingsværk, var af høj kvalitet, solide og praktisk indrettet og desuden udstyret med datidens moderne bekvemmeligheder, som elektrisk lys, gas og fælles wc på bagtrappen ud for hver etage. Til finansiering af byggeriet kunne fås statslån til 5%, hvoraf l % amortiseredes, og der kunne lånes indtil 9/10 af byggesummen. Efter opførelsen af de første 8 huse opnåedes der enighed om at fortsætte byggeriet i Gerlachsgade, således at karreen var fuldt udbygget i 1917.   Herefter fulgt et omfattende kommunalt boligbyggeri. Karreen de Mezas Vej, Vejlegade og Ingerslevs Boulevard blev udbygget med 5-etages ejendomme, tegnet af arkitekt A. Høeg Hansen. Karreen mellem Gerlachsgade og Max Mullers Gade bebyggedes med 3 etages huse svarende til bebyggelsen i karreen nord for Gerlachsgade og ligeledes tegnet af arkitekt
		Karreen ved Søndre Ringgade, tegnet a/stadsarkitekt F. M. R. Draiby og opført af kommunen. fot. 1927, Lokalhistorisk Samling.