REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Vest

5

Ingerslevs Boulevard og de ubebyggede arealer mod sydvest set fra Skt. Lukas Kirkeplads fot. omkr. 1920, Lokalhistorisk Samling				Mezas Vej og Søndre Ringgade blev opført i årene 1927- 30 af private bygherrer, men ligeledes tegnet af Draiby, som således afsluttede udbygningen af dette område i Frederiksbjerg Vest, hvor Chr. Ambt og Hack Kampmann's byplan fra 1898 er fulgt ganske nøje.   Allerede nogle år forinden havde byrådet vedtaget en ændring af Ambt og Kampmann's byplan, som fik knap så stor betydning for den videre byplanmæssige udvikling af den sydlige del af Frederiksbjerg Vest. Den kraftige udbygning af hele Frederiksbjergkvarteret havde efterhånden gjort Skt. Pauls sogn til det største sogn uden for København, hvorfor en opdeling af sognet var ønskelig. I 1912 vedtog byrådet en plan, der forlængede Ingerslevs Boulevard i en bredde af 185 fod ud til de Mezas Vej, og en plads til en påtænkt ny kirke- Skt. Lukas Kirkeplads - blev fastlagt. Herudover blev Vejlegade, Horsensgade og Lundingsgades forløb fastlagt. I en tidligere plan fra samme år var kirken tænkt placeret ved enden af Boulevarden ud mod de Mezas Vej, men fabrikant J. Chr. Møller, der forelagde det af Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse indstillede ændringsforslag, udtalte: »Den paa Planen udpegede Plads for den ny Kirke ansaa Udvalget for ganske ideel. Vel var Grundene lidt dyrere der, hvor Kirken skulde ligge, end længere borte, men Menigheden vilde selvfølgelig gerne have Kirken liggende paa en tiltalende Plads og helst nogenlunde i Midten af det Kvarter, der skulde søge den«.² Ingerslevs Boulevard's forlængelse ud til de Mezas Vej skabte problemer for stadsingeniørens kontor, der i årene 1917-18 arbejdede med planlægningen af arealerne syd for Ingerslevs Boulevard og sydvest for Søndre Ringgade. Den brede boulevards udmunding ved de Mezas Vej/Ringgaden medførte vanskeligheder med at få krydset ordentligt udformet. (Jfr. Oversigtskortet). Den sydlige havnebanes forløb er i forhold til Ambt og Kampmann's forslag placeret noget nordligere, hvilket medførte en del uafklarede planmæssige løsninger.   Arealerne syd for Ingerslevs Boulevard var ikke taget i brug til boligbyggeri endnu (ill.), men i 1919 ønskede Byggeudvalget at   2) Citat fra Byrådets Forhandlinger den 19. sept. 1912.
V. Puck jun. Puck tegnede tillige 4 ejendomme ved hjørnet af Steinmannsgade og Læssøesgade. Bebyggelsen Trepkasgade 5-15, Chr. Kiers Plads 2-6 og de Mezas Vej 12-14 opførtes i 5 etager efter tegninger af arkitekt Chr. Friihstuck Nielsen. De her nævnte bygninger blev alle opført i årene 1918-20 af kommunen, som benyttede byens førende arkitekter til projekteringen.   Efterhånden havde arbejdet i de af byrådet nedsatte udvalg, specielt Udvalget for bygninger og inventar og Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse, antaget sådanne former, at man fandt det nødvendigt at have et bestemt kontor, hvor alt byggearbejde kunne behandles, og efter byrådsbeslutning af 22. maj 1919 oprettedes stadsarkitektens kontor. Foruden at behandle sager for de af byrådet nedsatte udvalg, skulle		stadsarkitektens kontor være bygningsinspektøren behjælpelig, bistå ved planlægning af gader, anlæg af parker o.s.v., og desuden bistå stadsingeniøren m.h.t. det arkitektoniske arbejde. Stadsarkitektembedet blev besat fra l. oktober 1919 med stadsarkitekt Fred. M. R. Draiby.   Der var efterhånden ikke meget plads tilbage inden for området Frederiks Allé/de Mezas Vej, Søndre Ringgade og banegraven. Således opførtes i årene 1918- 21 Læssøesgade Skole, tegnet af arkitekt Ludvig A. Petersen, på en del af de arealer, der oprindelig var tænkt udlagt til bypark, og kommunen opførte yderligere to bebyggelser i området, Ankersgade 2-10 og karreen Søndre Ringgade, Læssøesgade, Max Müllers Gade og Trepkasgade (ill.) henholdsvis fra 1924 og 1926, begge tegnet af stadsarkitekt Draiby. Karreen beliggende på hjørnet af de
Udsnit af Oversigtskort over Århus kommune 1918, hvor Stadion Allé er indtegnet med svag streg.