REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Vest 6

få overladt karréen syd for Ingerslevs Boulevard og vest for F. Vestergaards Gade til bebyggelse med beboelseshuse. Fabrikant J. Chr. Møller fik sagen udsat, idet han gerne ville have undersøgt, hvorvidt der var mulighed for at få en vej op imod den ny kirke. En arkitektkonkurrence om Skt. Lukas Kirke var netop afholdt i 1918 - arkitekterne Anton Frederiksen og Kaj Gottlob vandt konkurrencen - og kirkens udformning og placering var således fastlagt, og næsten samtidig var opførelsen af Århus Idrætsparks hovedbygning påbegyndt efter tegninger af arkitekt A. Høeg Hansen. Det er uvist, om det var J. Chr. Møller's egen idé med en retlinet vej mellem de to monumentale bygninger, eller om han havde påtaget sig ideen, eventuelt efter tilskyndelse fra en af de tre førnævnte, kendte arkitekter. Den retlinede vej er indtegnet på oversigtskortet s. 4, og
indtegningen er formodentlig sket kort efter Møllers udsættelse af sagen.
  Således kunne byrådet den 31. maj 1919 vedtage en af stadsingeniøren udarbejdet vej- og karréplan for Marselisborg-terrænet, hvor kirken og stadion var forbundet med en retlinet alle med konkavt længdeprofil, så det var muligt at få et smukt vue gennem hele alleens længde med henholdsvis kirkens tårn og søjlepartiet på stadions hovedbygning som point-de-vue. Planen indgik i afdelingsingeniør A. F. Frederiksen's i 1919- 20 udarbejdede byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen »Byplan for en Del af Aarhus og sydlig Opland«. Foruden kortmateriale giver A. F. Frederiksen en orienterende beskrivelse samt en kortfattet vejledning for bedømmelsen af byplanen, ligesom hovedsynspunkterne for planensudarbejdelse er belyst. (Jfr. planen).
 

  A. F. Frederiksen's byplan, som afviger betydeligt fra Ambt og Kampmann's plan, er præget af tidens nyklassicistiske arkitektursmag, ligesom økonomiske betragtninger ved planens udformning spiller en afgørende rolle, idet »En Byplan, der virker rolig i sine Linier, vil altid indeholde sikre Betingelser for at vise sig at være økonomisk anlagt. Rektangulære Karreer i Arealerne mellem Færdselsvejene skaber Ro i Planen og giver ubestridt den mest økonomiske Udnyttelse af Arealerne«.³ Der sker således et dramatisk skift fra Ambt og Kampmann's middelaldelige og bugtede, æstetisk-kunstneriske plan til Frederiksen's økonomiske, velbegrundede og overordentligt aksefaste, nyklassicistiske byplan.
 

 
3) Citater fra: »Byplan for en Del af Aarhus og sydlig Opland« afafdelingsingeniør A. F. Frederiksen.
 

Udsnit af Oversigtskortet fra Afdelingsingeniør A. F. Frederiksen's »Byplan for en Del af Aarhus og sydlig Opland« fra 1919-20.