REGISTRANT - Registrantområder - Indre by


1400-1600. Udbygning og stabilisering Vor viden om byen i perioden 1400- 1600 er betydeligt udvidet i forhold til de foregående perioder. Dette skyldes, at de skriftlige vidnesbyrd nu er overleveret i et meget større antal. Kendskabet til byens topografi i denne periode er så detaljeret, at der her kun skal fremdrages nogle hovedlinier om byens udseende. Det var generelt en periode med økonomisk opgang for de danske byer, og Århus var ingen undtagelse. Skønt Århus i sammenligning med store senmiddelalderlige byer som København og Malmø nok må henføres til de små, så viser der sig et billede af stor foretagsomhed i byen. Perioden er præget af meget nyt byggearbejde flere steder i byen. I 1400- årene påbegyndtes en ombygning af den senromanske domkirke, der ændrede kirken væsentligt med vesttårn, kapeller og et ganske nyt udformet stort kor i gotisk stil. Nord for kirken byggedes igen på bispegården, hvor bl.a. en lang fløj med kælder blev opført. At kirken samtidig også var bygherre til en række stenhuse, som senere vil blive omtalt, er ikke utænkeligt. Også købmænd og adelige må formodes at have bygget i byen på denne tid. Det økonomiske opsving skabte behov for nye byggegrunde, og derfor begyndte man at inddrive ny jord. Som tilfældet var i en lang række byer, blev byens gamle befæstningsområde opgivet og udlagt til byggegrunde eller kål-haver. I 1477 giver Christian I sin tilladelse til, at den søndre voldstrækning må bebygges. Antagelig har voldområdet længe inden denne tilladelse været udnyttet af borgerne, bl.a. til haver. Det er området fra broen ved Immervad - Frederiksbroen - og til Sønderport ved Skolegade, der nu udstykkes i flere grunde og bebygges, hvilket giver sig til kende på det ældste matrikelkort med en række meget ens grundstykker langs åen. Dog kræves det, at man giver plads for en gade langs med åen - Ågade -samt at man etablerer en kørevej mellem de nye grunde og de grunde, der lå ud til Store Torv. I dette krav har vi oprindelsen til Skt. Clemensstræde (tidligere Barbeergyde). Tidligere har gaden løbet parallelt med åen helt hen til Skolegade, og på det ældste matrikelkort ses gadens forlængelse, dels i en daværende gadestump og dels i matrikelskellene, hvor bl.a. matrikel 777 har en lille tarm, der nok er tillagt grunden, da gaden er nedlagt. Antagelig samtidig	med dette nye byggeri anlægges Stentrappen, der i middelalderen forbandt Kannikegade med åen nogenlunde, hvor nu Clemensbro står. Også den øvrige befæstning inddrages gennem de følgende år til bebyggelse eller havedyrkning, og gaderne Volden og Graven opstår. Også her ses de karakteristiske små grunde, der blev resultatet af denne »byggemodning«. Jordforøgelsen var imidlertid ikke nok. Byen havde vokseværk og ekspanderede over åen, hvor Fiskergade opstår i løbet af 1400-årene, og også på Brobjerg kommer en spredt bebyggelse langs nuværende Frederiksgade. Gadenettet på denne tid svarer i store træk til de gader, vi i dag har bevaret i den indre by, skønt flere gader er »opløst« p.g.a. de mange pladsdannelser i nyere tid. En kilde af stor værdi, når man skal se på gaderne, er byens jordskyldsbog fra 1562. Heri nævnes gaderne ved navn, og de svarer til det billede, vi stadig kender. Inden for den gamle voldgrænse var gaderne Skolegade og Mejlgade sammen med Kannikegade betydelige. Ligeledes Store Torv, der benævnes Torvegade. Forlængelsen af Mejlgade nordpå udbygges, og antagelig etableres Studsgade som en forlængelse af Badstuegade, efter at befæstningen i dette område er nedlagt. Mellem Mejlgade og Studsgade findes den smalle Snævringen. Det bebyggede område bag ved Sortebrødrenes kloster kaldes oftest »Bag Klosteret« og siden hen Tangen	og Frue Kirkesti. Klostergade må anses for opstået i forlængelse af Graven, og mellem disse og ned til byens torve har Guldsmedegade ligget - en gade, der synes at have været meget aktiv, hvad angår håndværk i senmiddelalderen. Badstuegade, der har navn efter byens Badstue, må anses at være opstået på samme tid. Vestergade forblev den vigtigste vej ud til møllen og videre vestpå, og Grønnegade og Møllestien synes også at være etableret som vejforløb. Gadernes forløb markerer en by, der har udvidet sig, og som grænse for bebyggelsen lå de mange nye porte. Mod nord var Mejlgades Port placeret ved nuværende Nørreport, Studsgades Port ved enden af Studsgade, ved Klostergade lå Munkeport, for enden af Vestergade fandtes Vesterport og yderst i nuværende Frederiksgade har vel den middelalderlige Brobjergs Port ligget. Ihvertfald kendes porten fra senere tid. Den gamle Sønderport, for enden af Skolegade, udlejes i 1485 og må have mistet sin portfunktion på dette tidspunkt. Den erstattes af den nye Mindeport, der var placeret syd for åen på grænsen til den nye bebyggelse i Fiskergade. Portene, der angav byens fiskale grænse, dækker det område, hvor den senmiddelalderlige by lå - et område, der ikke skulle sprænges, før industrialismen vendte op og ned på byen.
	Århus i slutningen af 1400-årene. Gadenet, torve og porte samt offentlige institutioner, l. Rådhuset, 2. Store Torv (Torvegaden), 3. Borgporten, 4. Badstuen ved Lille Torv, 5. Porten ved Mejlgade, 6. Sturisport, 7. Munkeport, 8. Vesterport, 9. Den gamle Sønderport, 10. Den gamle Nørreport, 11. Mindeporten, 12. Den mulige port ved Brobjerg, 13. Møllen, 14. Broen ved Immervad (senere Frederiksbroen). Med sort er mod nord angivet forløbet af Borrebekken.