REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

16

Nordgrænsen blev markeret ved Borre bækken, og noget tyder på, at dette vandløb kunne følges helt over forbi Vesterport og ud i Mølleåen, således at bækken har kranset størstedelen af byens areal.   Bebyggelsen lå langs gaderne, og de fleste huse var opført i bindingsværk eller endog med lerklinede vægge. En markant gruppe har været de stenbyggede huse, hvoraf desværre ingen er bevaret til i dag. De skriftlige kilder viser, at kirken ejede en lang række gårde i byen, dels kannikegårde og dels vicariegårde. En del af disse gårde kan ifølge beskrivelserne ses at have været stenbyggede. Især området syd for domkirken langs Kannikegade havde kirkeligt ejede huse. Det samme gælder Skolegades og Mejlgades østsider, hvor kirken stort set besad alle grunde og gårde. Katedralskolen bestod af stenhuse, og foruden kirken må man regne med, at også købmænd og adelige byggede stenhuse i byen. Arkæologisk er flere af disse stenhuse og stenkældre påvist. Så tidligt som i 1914 udgravede Tb. Rasmussen et stort stenhus, beliggene syd for Olufs kirken.   Huset var bygget i teglsten, og kun den høje kælder var bevaret. Endnu et stenhus fandtes i Mejlgade på matr. 860, hvor murrester blev afdækket. I 1908 blev en kælder med hvælvinger i tegl nedbrudt på grunden lige vest for Skt. Olufs kirkegård (matr. 868). Kælderen må have indgået i et senmiddelalderligt hus. Langs Store Torv lå også en række stenhuse, hvoraf kælderen, der nu huser Thorups Bodega, stadig er bevaret. Kælderen må stilmæssigt dateres til slutningen af middelalderen eller begyndelsen af renæssancen. Ved siden af denne bevarede kælder nedbrød man i slutningen af 1950'erne endnu en kælder fra samme tid. Under Store Torv 12 (matr. 734) fandt man i forbindelse med nedbrydning rester af en stensat kælder, hvor bl.a. en smuk dør var bevaret. Også denne kælder kan henføres til senmiddelalderen. I Rosensgade erkendtes to kældre i 1909 (matr. 697), på Klostertorv kendes to eksempler på stenhusrester; murværk på matr. 621 og to rester af en nu fjernet hvælvet kælder på matr. 623.   Der synes således at være ganske mange stenhuse, når man tager hensyn til, at de fleste antagelig ligger under nuværende bebyggelse og derfor ikke endnu har kunnet påvises.		Stenhuse blev benyttet både til erhverv og til beboelse, og man må formode, at de ofte blev udlejet til handelsfolk og håndværkere, der fra disse boder forsynede byens befolkning, samt de tilrejsende markedsgæster fra oplandet.   Enkelte huse havde specielle funktioner eller tilknytningsforhold. Man må formode, at byens gilder og lav også har ejet huse. Måske er det omtalte Kræmmerhus et sådant gildeejet hus. Dets placering var på en af de grunde, der i 1477 blev udstykket langs åen. - Endvidere vides smedenes lav at have ejet et hus på hjørnet af Rosensgade og Volden. Af mere offentlig karakter var byens		Badstue. Fra midten af 1200-årene havde næsten hver købstad en offentlig badstue, hvor man foruden et hedt dampbad kunne blive friseret, åreladt, få foretaget ligtorneoperationer, samt forlyste sig med snak, musik og mad, samtidig med at m,an skyllede godt efter med øl. Badstuen var et vigtigt element i byens sociale liv, og dette kom også de fattige til gode, idet rige mennesker ofte skænkede penge, så de fattige kunne få et bad og et måltid mad. Badstuen i Århus lå placeret for enden af Badstuegade på hjørnet af Lille Torv lige uden for Borgporten, men ganske nær byens grav. Udgravninger i 1908 har vist, at
		Fund af stenhuse syd for Skt. Oluf kirken, l. Udgravet af Th. Rasmussen i 1914. 2. Udgravet af Th. Rasmussen 1922 (matr. 860). Efter Danm. Kirk.
		Foto af stenhus fundet under Store Torv 12. Billedet viser rester af en dør. Foto i Den gamle By, Th. Rasmussen 1933.		Foto af Mejlgade 8 (matr.nr. 860). Rester af middelalderligt stenhus. Foto i Den gamle By, Th. Rasmussen 1922