REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

17

det var et stenbygget hus, nødvendigt p.g.a. brandfaren, samt at der i huset var en kampestenssat brønd, hvorfra vandet antagelig blev hentet. Afløb er så ført ud i graven umiddelbart øst herfor. At badstuen i Århus var en af de finere, antydes af, at kong Hans under sine besøg i Århus gæstede den. At også kongen læskede sig med øl, bevidner efterladte regninger, men her var der ikke tale om den tynde danske øl, derimod om den stærke tyske. Badstuen nedlægges, som det var tilfældet i de øvrige byer, engang lige efter middelalderen.   Det vigtigste hus var imidlertid byens eget hus - rådhuset - der blev opført i slutningen af l400-årene og placeret på en dominerende plads på Store Torv, umiddelbart foran domkirkens vestfacade. Det middelalderlige rådhus var et aflangt teglbygget hus, ca. 26x10 m, som var forsynet med en kælder, hvortil førte tre trapper. Trapperne, hvoraf den søndre var en dobbelttrappe, førte ned til tre separate rum, der kan have fungeret som handelsboder, og som vin- og ølstue. Disse funktioner kendes i hvert fald fra en række nordeuropæiske paralleller. På et tids-punkt, antagelig o. 1550, er tilføjet et stort firkantet trappe-tårn ud mod torvet. Udgravningen af rådhuset viste, at det meget nøje ligner den afbildning, som ses på Resens kobberstik af byen fra 1675.   Bygningen af rådhuset viste mere end noget andet den aktivitet, der prægede byens borgere i senmiddelalderen, og som medførte et bedret økonomisk fundament. Dette ses også af, at endnu en række kirkelige institutioner kunne grundlægges i 1400-årene. Yderst på Brobjerg blev et kloster af Karmeliterordenen oprettet i slutningen af århundredet. Det var biskop Jens Iversen Lange, der skænkede et kapel til ordenen og dermed lagde grunden. Der har været en del diskussion om, hvorvidt det kapel, der var indviet til bl.a. Skt. Jørgen, skulle være rester af et ældre Skt. Jørgenshospital - altså et hospital for de spedalske. Muligheden er til stede, men sikkerhed for det har man ikke og vil næppe få det, hvis der ikke findes skeletter, der bærer tegn på spedalskhed.   Udgravninger gennem mange år har vist, at klosteret på		forholdsvis kort tid får rejst et firfløjet klosteranlæg med en stor kirke. Et tegn på den velstand, der herskede i samfundet på dette tidspunkt.   Endnu et hospital oprettes i byen, nemlig Skt. Karens Gård, der omtales første gang 1499. Måske er det oprettet for at udfylde de hospitalsfunktioner,		der gik tabt, da en evt. Skt.Jørgensgård blev overgivet til karmeliterne. Placeringen var umiddelbart vest for Sortebrødrenes grund, på hjørnet mellem Grønnegade og Vestergade, hvor der på matriklerne 511-513 er fundet grave, der må stamme fra hospitalet. Nord for byen opførte
		Det middelalderlige rådhus under udgravning i 1982. Endnu to af de oprindelige trapper ses bevaret. Til venstre den store dobbelttrappe.
		Det store trappetårn på rådhuset. Kælderens mure var bevaret i mange skifter teglsten.