REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret

7

Norsgade set mod Guldsmedgade fol. omkr. 1909 Lokalhistorisk Samling				januar 1973, efter at beboerne i nogle år havde stillet krav om større medindflydelse på beslutningerne om forholdene i kvarteret. Specielt blev der givet udtryk for utilfredshed med kommunens planer om en større institution på arealet ved Fengers Skole i Thunøgade - nu Børnenes Jord. Ligeledes protesterede man voldsomt mod saneringsplanerne for »Rugbrødsfabrikkarreen«, hvor der efter nedrivning af fabriksbygningerne skulle have været opført en etageboligbebyggelse. Resultatet heraf blev, at byrådet i 1974 vedtog at bevare de nyeste fabriksbygninger til beboercenter og børnehave med rekreative arealer på resten af den ryddede grund. Beboerhuset blev officielt indviet i 1977.   I denne registrant skal der ikke fremsættes konkrete byplanmæssige forslag vedrørende byområdets fremtidige forhold, men der skal i rent orienterende øjemed redegøres for nogle af de relevante administrative og planlægnings mæssige muligheder for en forbedring af området, som ikke mindst kommune planloven og den af folketinget den 4. juni 1980 vedtagne lov om byfornyelse og boligforbedring skaber basis for. Ved sidstnævnte lovs stadfæstelse l. juni 1982 er der skabt grundlag for at iværksætte en bredt anlagt og intensiveret indsats til forbedring af bolig- og bebyggelsesforholdene m.v. i de såkaldte »grå« boligområder.   Karrékvarteret Frederiksbjerg Vest, som er gennemgået i en tidligere registrant, har haft en særlig interesse i denne forbindelse, idet en del af området har tjent som analyseobjekt dels for den af BUR-KAB i 1977 udgivne rapport »Byfornyelse - et debatoplæg« og dels for den af Boligministeriet, Byggeriets Udviklingsråd og Århus kommune i efteråret 1980 -udgivne rapport »Udviklingsprojekt Frederiksbjerg Vest - boligforbedring og byfornyelse i et område i Århus«, hvor man i relation til det stedfindende lovgivningsarbejde har forsøgt at belyse og behandle byfornyelsens mangeartede problemstillinger.   De »grå« boligområder eller med et andet udtryk - byfornyelsesområderne - der hovedsagelig er 50-100 år gamle, hvortil en stor del af Ø-gade kvarteret henhører- er ikke så totalt nedslidte, at de kan betegnes som egentlig saneringsmodne, men de lider under en række boligmæssige mangler, ligesom vedligeholdelsesstanden lader
Ligeledes blev fodfolkskasernen ved Høegh-Guldbergs Gade i denne periode brugt til indkvartering af adskillige husvilde familier, og kasernen blev i øvrigt også periodevis brugt til anbringelse af sindssyge. Et af de eneste eksempler på boligforeningsbyggeri i Øgadekvarteret blev netop opført 1921- 24. Det drejer sig om »Teglgården«, som Arbejdernes Andels Boligforening lod arkitekterne V. Puck og Thorkel Møller tegne og opførte på en del af grunden, hvor Langballes Teglværk lå indtil 1917.   Omkring 1920 var Ø-gade-kvarteret næsten fuldt udbygget. Der var enkelte huller i karreernes husrækker samt enkelte større ubebyggede arealer i yderområderne. Byggeriet efter 1930 bestod hovedsagelig af ensartede bebyggelser ofte efter en samlet bebyggelsesplan, f.eks. området mod vest ved Skt. Marcus Kirken og den gamle teglværksgrund samt mod nord karreerne ved Ny Munkegade- Kaserneboulevarden. Desuden er flere butiksejendomme ved Nørregade-Nørre Allé blevet ombygget så meget, at de opfattes som nyere bygninger. Endelig har der været en del til-		og ombygninger ved brandstationen, skolerne og ved børneinstitutionerne samt beboerhus og legepladser. Disse byggerier fra de sidste 50 år står i dag hovedsagelig uændret i brug og udseende, mens den ældre generation af ejendomme har været udsat for moderniseringer, som ofte har ændret væsentligt på facadekarakteren, brugen og størrelsen af boligerne. Denne ændring af størrelsen af lejlighederne i de senere år skyldes i høj grad ændringen af befolkningssammensætningen i kvarteretsamt skærpede krav til lejlighedernes størrelse og boligfaciliteterne. Ø-gade-ejendommene, som før 1960'erne hovedsagelig var beboet af ældre ægtepar eller enlige pensionister, har fået en kraftig tilgang af unge familier med børn samt unge uddannelsessøgende, hvilket også har øget behovet for fælles faciliteter i området. I dag stilles disse større krav ofte af beboerne i fællesskab, da der nu er tale om mere aktive og politiske engagerede beboere.   I dag er der tre beboerforeninger i Ø-gade-kvarteret, nemlig på Vesterbro, i Lollandsgade og i Sjællandsgadeområdet. Den største, Sjællandsgades Beboerforening, blev stiftet i
Teglgården ved hjørnet af Langelandsgade og Teglværksgade fot. 1924 Lokalhistorisk Samling