REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret


meget tilbage at ønske. Områderne repræsenterer imidlertid en så betydningsfuld boligressource og samfundsøkonomisk værdi, at det vil være nødvendigt at iværksætte en forbedringsindsats, såfremt man skal kunne hindre en yderligere forringelse og en decideret forslumning af disse. En sådan indsats må givetvis sigte på en forbedring af den enkelte bolig og bygning, men må også omfatte dels kvarterforbedringer (offentlige friarealer, privat eller offentlig service, trafiksanering og lignende) og dels karréforbedringer (gårdrydninger, etablering af friarealer og lignende. Med gennemførelsen af kommuneplanloven er det blevet pålagt Århus kommune at tilvejebringe en kommuneplan, som skal koordineres med regionplanen for Århus amt, og som skal fastsætte rammerne for indholdet af lokalplanerne for de enkelte dele af kommunen. Regionplanen for Århus amt foreskriver, at der skal ske en boligorienteret byfornyelse af midtbyen i Århus, således at den centrale bydels boligområder skal forbeholdes til boliger, og at man i de blandede bolig- og erhvervsområder skal prioritere boligudnyttelsen højere end den erhvervsmæssige brug. Kommunen skal desuden søge at øge andelen af familieboliger, så man sikrer en alsidig social og aldersmæssig befolkningssammensætning, og sikrer at det samlede areal til erhverv, institutioner og lignende ikke forøges i den centrale bydel. Der arbejdes for tiden på at få tilvejebragt en kommuneplan for Århus, og som led i dette kommuneplanarbejde har magistratens 2. afdeling i 1980 udgivet »En rapport om midtbyen - et debatoplæg«, som har været fremlagt til offentlig debat i sommeren 1981, bl. a. gennem omtale i en husstandsomdelt debatavis og afholdelsen af fem borgermøder, hvorfra indsigelser og kommentarer er blevet samlet for videre bearbejdelse. Næste led i tilvejebringelsen af kommuneplanen er den netop foretagne offentliggørelse af den kortfattede redegørelse (den såkaldte § 6-redegørelse) om hovedspørgsmål og planlægningsmuligheder i det forestående planlægningsarbejde. Det skal fremhæves, at kommuneplanloven hjemler mulighed for at optage bestemmelser i rammerne for indholdet af lokalplaner om byfornyelse i eksisterende bysamfund og om bevaring af bebyggelser og bymiljøer. Det er derfor vigtigt at få de egentlige byfornyelsesområder defineret i forbindelse med kommuneplanlægningen, og at der i samme forbindelse tages hensyn til de i historisk, arkitektonisk og miljømæssig henseende, mest betydningsfulde		forhold. For selv om karrékvartererne ikke kan karakteriseres som egentlige bevaringsområder, må der - i og med at en bevarende byfornyelse synes at ville blive højt prioriteret i fremtiden - opstå et vist forvaltningsmæssigt ansvar for at sikre disse områders arkitektoniske og miljømæssige karakteristika. Dette vil helt naturligt kunne ske gennem indføjelsen af en række bevaringsbestemmelser i de kommende lokalplaner for byfornyelsesområderne, der foruden at være af rent bebyggelsesregulerende og bygningsbevarende karakter også kan orienteres mod en beskyttelse af særlige miljømæssige forhold som beplantninger, belægninger, friarealudformning m. v.. Ved tilrettelæggelsen og udarbejdelsen af nærværende registrant er der lagt vægt på at fremlægge resultatet i en sådan form, at dens anvendelighed som basismateriale i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen bliver bedst mulig, hvilket er søgt opnået gennem en påpegning og afgrænsing af miljømæssige kvaliteter og problemer samt oplysninger om historiske, aldersmæssige og stilmæssige sammenhænge i bebyggelsen. Den nugældende lovgivning indeholder allerede visse muligheder for at sikre arkitektoniske og miljømæssige helheder. Dette gælder primært kommuneplanlovens § 44 - de såkaldte ordensbestemmelser - i henhold til hvilken en byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen far en sådan udformning, at der opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med dens omgivelser. Kommuneplanlovens § 18, stk. 14 indeholder endvidere hjemmel til at optage bestemmelser i en lokalplan om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at denne ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den nugældende lovgivning indeholder også muligheder for en forbedring af boligmiljøet. Saneringsloven har således i de senere år i stigende grad været anvendt til gennemførelse af bevarende saneringer som f. eks. Fænøgadesaneringen, men loven har dog hidtil hovedsagelig været rettet mod ældre og boligteknisk dårligere bebyggelser end størstedelen af de her omhandlede. Loven om byfornyelse og boligforbedring trådte i kraft den l. januar 1983 og ophæver boligtilsynsloven og saneringsloven, idet saneringsloven dog stadig vil kunne anvendes i en overgangsperiode indtil den 31. december 1984. Loven om byfornyelse og boligforbedring er tilvejebragt ud fra ønsket om at få iværksat en bredt anlagt og intensiveret byfornyelsesindsats i form af kvarterforbedringer, karréforbedringer,		bygningsforbedringer og boligforedringer. Friraealforbedringer (gårdrydninger) kan gennemføres i medfør af byggelovens § 15, som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at kræve tilvejebringelse af tilstrækkelige friarealer ved omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn, plankeværker, skure og lignende småbygninger samt om nødvendigt nedrivning af visse andre bebyggelser. Trafiksanering af boligveje kan gennemføres i medfør af færdselslovens § 40. Denne løsning er blevet brugt på den nederste del af Sjællandsgade. I de omtalte byfornyelsessituationer forekommer det betydningsfuldt igennem en registrering at have sikret sig indblik i kvarterets historie, arkitektoniske og miljømæssige forhold, hvilket selvsagt også gør sig gældende i forbindelse med den løbende byggesagsbehandling. Der gennemføres i disse år med henblik på energibesparelser omfattende og nødvendige bygningsarbejder, der ofte giver sig udtryk i facademæsssige ændringer. I visse tilfælde kan f. eks. vinduesændringer medføre afgørende arkitektonisk forringelse af en i øvrigt smuk bygning, ligesom større sammenhængende bebyggelser eller gadeforløb uvægerlig vil blive svækket i arkitektonisk henseende ved en tilfældighedspræget udskiftning i enkeltlejligheder eller enkeltopgange. Facadedekorationer, farver, tagmaterialer og andre bygningsdetaljer kan være af stor betydning for helheds- og slilkarakteren i en bebyggelse. De i de efterfølgende afsnit anførte bygningsbeskrivelser og generelle istandsættelsesanvisninger har bl.a. til formål at støtte den enkelte ejendoms- eller lejlighedsbesidder i forbindelse med bygningsistandsættelsen, men har også sammenholdt med klassificeringen til formål at skabe et sikrere grundlag for anvendelsen afkommuneplanlovens § 44, ifølge hvilken en byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Oplysningerne i registranten vil ligeledes være en del af grundlaget for løsningen af fremtidige byfornyelsesopgaver i karrékvartererne og i den indre by. I denne registrant er der fokuseret på nogle af de historiske, arkitektoniske og miljømæssige aspekter, bl. a. ud fra den forudsætning, at genbrug af den eksisterende bygningsmasse indebærer oplagte muligheder for uden særlige omkostninger at fastholde nogle af de traditionsbestemte bykvaliteter, som er en væsentlig del af vore fysiske omgivelser.