REGISTRANT - Registrantområder - Ø-gade Kvarteret

9

Ø-gade kvarteret fremstår som et på mange måder karakteristisk og værdifuldt byområde. Set i forhold til andre kvarterer rummer Ø-gade kvarteret dog ikke megen fortræffelig arkitektur i traditionel forstand eller bygninger, der skiller sig ud ved at være usædvanlig smukke, toneangivende eller monumentale. Kvarteret leverer således ingen egentlig bidrag til den danske arkitekturhistorie, som vi kender den, lige såvel som der ikke i forbindelse med kvarterets udbygning er skabt smukke pladser og gader, som vi ser det andre steder i byen.   Kvarteret skiller sig ud fra den øvrige by ved at være forholdsvist klart afgrænset til alle sider. Afgrænsningen gør, at folk der bor i »distriktet« nemt		kan identificere sig med stedet, hvor de har deres bolig, deres butikker og deres institutioner.   Mod syd danner Nørre Allé og Nørregade skillelinier mellem Ø-gade kvarteret og den centrale, gamle bykerne. Den store trafik i gaderne gør, at disse opfattes som adskillende og ikke samlende byelementer. Mod nordøst er det Høegh-Guldbergs Gade med universitetsbebyggelsen i Vennelystparken på gadens modsatte side, der indrammer kvarteret. Universitetets åbne stokbebyggelse med parallelle nøgne bygningskroppe i gule teglsten danner en kontrast til Ø-gade kvarterets sluttede, dekorationsrige og røde bygningsmasser.   Mod nord er det Kaserneboulevarden, der danner		adskillelsen mellem kvarterets karreer og et blandet række- og parcelhusområde. Mod vest er det ligesom mod øst: et grønt areal med stokbebyggelse (Vestervang) og Botanisk Have gør, at man kommer ud i det åbne, når man bevæger sig fra Ø-gade kvarterets gadenet. Den stærkt trafikerede Langelandsgade medvirker til følelsen af at krydse en grænse og komme til et »andet land«.   Kun et par steder er der tvivl om, hvor grænserne mellem Ø-gade kvarteret og den øvrige by skal trækkes. Ved Vesterbro Torv hører bygningerne nord for torvet mere til torvet end til det bagved liggende kvarter. Hjortensgade er så trafikeret, at de to karreer mellem denne gade og Den gamle By bliver en ø adskilt fra resten af Ø-gade kvarteret. Et andet sted, der giver usikkerhed, er området ved Skt. Marcus kirken, hvor pladsen omkring kirken vender ud mod Langelandsgade og ikke ind mod kvarteret. De to betonhuse i Grønnegades nordlige ende giver en skalaforskydning og en åbenhed, der mere knytter dem til Vestervang- bebyggelsen end til det kompakte og relativt lave Ø-gade kvarter.   Udover den klare afgrænsning mod omgivelserne er der et andet forhold, der bidrager til områdets egenart. Bebyggelsen i Ø-gade kvarteret er, trods mange små variationer, relativ ensartet. Bybilledet er stort set dannet over en 60-årig periode fra 1870 til 1930. Det er en periode, hvor udbygningen af en by blev foretaget med karreen som mønster. Disse karreer dannede lukkede gårdrum og sammenhængende gadefacader. Det er samtidig en periode, hvor byggeriet var udført af håndværkere, og hvor den enkelte byggesag havde et begrænset omfang.
Kvarterets sydlige afgrænsning udgøres af Nørregade og Nørre Allé
Kvarteret afgrænses mod øst ved Vennelyslparken af Høegh-Guldbergs Gade